Specialet

Last modified: tirsdag, 25. august 2009 - 20:16

Mange museer verden over bruger allerede internettes sociale medier (Blog, Facebook, YouTube, Flickr, etc.) i mere eller mindre grad. Bidragene til medierne ser ud til at afhænge af om bidragene kommer fra museets PR afdeling eller formidlingsafdeling. Dog er der noget der tyder på, at medierne i højere grad bliver brugt til PR end formidling. I de tilfælde, hvor museer bruger medierne til formidling er der desuden tegn på, at der kun er tale om at bruge et af medierne f.eks. Flickr eller YouTube fremfor at integrere et givent projekt i flere forskellige medier. Det har vakt min nysgerrighed i forhold til de sociale medier og museernes brug af disse. Hvad bruger museerne de sociale medier til? Udnytter museerne i dag de sociale medier fuldt ud? Er der forskel på, hvad de bruger de forskellige sociale medier til? Bruger de for eksempel YouTube til et, Facebook noget andet og Flickr til noget tredje? Ligger der en særlig indstilling til museologi bag brugen? En særlig strategi? Og, er denne i overensstemmelse med den generelle brug af de sociale medier til netværksdannelse og opbygning af fællesskaber?

Da det især har min interesse at se på museernes udnyttelse af de sociale medier til opbygning af et fællesskab omkring museet og dermed en fuld udnyttelse af de sociale mediers struktur lyder min problemformulering:

Hvad er det der ligger til grund for dannelse af fællesskaber gennem de sociale medier? Udnytter museerne dette potentiale? Hvis, hvordan gør de det? Hvis ikke, hvordan kan de så gøre det?

Bookmark and Share

1 comment

  1. attanoLof-online

    Tak for de interessante oplysninger

1 trackback/pingback

  1. pingback by Specialet » Birgitte Sværke Pedersen