1. Få så mange afdelinger med som muligt

• Det er vigtigt, at der jævnligt opdateres lige meget om det er Facebook, Flickr, en blog, YouTube eller Twitter I vælger. Det er derfor tidskrævende og i en travl dagligdag er det derfor vigtigt at være flere om opgaven
• Med flere afdelinger involveret sikrer I, at jeres indhold er varieret og dækker de mange forskellige interesser jeres brugere har. Samtidig bliver tilstedeværelsen mere dynamisk og dermed mere interessant for jeres brugere.
• Jeres brugere indgår ikke i jeres netværk for udelukkende at modtage opfordringer til at besøge museet. Markedsføring bør derfor ikke være dominerende.

2. Vælg de medier I vil satse på

• I oktober 2009 offentliggjorde Danmarks Statistik danskernes internetvaner for 2009.  Her kunne man læse, at 49 % af danskerne bruger de sociale medier med Facebook, som en absolut vinder. 33 % læser blogs og 18 % har selv en blog, de skriver på. Desværre har det ikke været muligt at finde statistik over danskernes brug af andre sociale medier, men med den popularitet som YouTube har er der ingen grund til ikke at tro, at rigtig mange danskere også bruger YouTube. Flickr er ligeledes populært ligesom Twitter vinder frem.
• Da det er vigtigt at I løbende opdaterer er det bedre kun at være få steder og gøre det godt, end at sprede sig over for mange og dermed ikke kunne gøre det godt. Dog kan I have en langt større deltagelse, hvis I er flere om det.
• Tag en god snak i gruppen om, hvor jeres kompetencer ligger hver i sær. Nogen er måske gode til at skrive og vil gerne blogge. Andre elsker at videofilme, gør det måske også i deres fritid, og har gode ideer til dette. De fleste tager fotos og højst sandsynligt er en eller flere i jeres gruppe bruger af Flickr.

3. Lav en plan for, hvor tit der skal opdateres

• Hvis I deler Facebook i mellem jer bør det være muligt at opdatere en gang om dagen. Det er naturligvis vigtigt at finde en balance, hvor I ikke “spammer” jeres fans, men hvis det I udsender er interessant er denne fare ikke stor. Det samme gælder for Twitter.
• En blog skal opdateres jævnligt for at holde fast på læseren, men efterhånden som flere bruger Google læser og I samtidig med en tilstedeværelse på Facebook har mulighed for at annoncere nye blogindlæg betyder dette ikke nødvendigvis, at det skal være hver dag. Dog bør der minimum være et blogindlæg om ugen – gerne på den samme dag, så der opbygges en forventning.
• YouTube og Flickr bør på samme måde opdateres jævnligt. Da disse to kræver en produktions – planlægning er det vigtigt at have en plan for, hvad I ønsker at filme. Denne plan kan så danne udgangspunkt for opdateringen. Hvis I er rigtig ambitiøse opdaterer I hver uge, ellers minimum en gang om måneden. Der er ikke noget værre end at komme ind på en YouTube eller Flickr side og så se, at det er et ½ år siden den er opdateret. Så hellere lade være med at være repræsenteret.

4. Vægt dialogen

• Jeres tilstedeværelse i de sociale medier er en oplagt chance for at lære jeres brugere at kende. Spørg dem derfor gerne hvilke ønsker de har. Svar altid på deres spørgsmål. Og sig tak, hvis nogen slår noget op på jeres Facebook væg. Hvis nogen skriver om jeres museum på deres blog, så sig tak og gå gerne ind i en dialog om indholdet. Hvis nogen uploader et billede fra jeres museum på Flickr, så læg en kommentar. Fortvivl ikke, hvis ingen kommenterer jeres blog eller fotos. De har sikkert bare ikke haft noget at sige om det, men har alligevel nydt det. Dog er der større sandsynlighed for at få en kommentar fra jeres brugere, hvis I selv er aktive.
• Bidrag til jeres brugeres dialog med hinanden. Sørg altid for at jeres indhold kan deles. Som minimum bør ethvert indhold kunne deles via en “Share” knap. Det gælder også for indholdet på jeres hjemmeside. Læg aldrig en video ud på jeres hjemmeside, som ikke kan deles. Hvis I gerne vil have videoen på hjemmesiden, så læg den også ud på YouTube. Læg jeres fotos på Flickr ud under Creative Common Lcience. At netværke handler i høj grad om at holde kontakt med netværket ved at dele indhold, som andre i netværket kan have glæde af og som bidrager til at dialogen holdes i gang. Det er derfor vigtigt, at I gør det nemt at dele jeres indhold.

5. Bliv en del af netværket

• Egentlig er det misvisende at kalde Facebook, Flickr etc. for “sociale medier”, men jeg formoder, at det delvis er opstået fordi “sociale netværk” allerede var optaget. Det er ikke særligt mundret at sige “sociale netværk på internettet”. Ikke desto mindre er det jo det de er. Derfor nytter det ikke noget ikke at have kontakter på Twitter, Flickr og YouTube. Det er heller ikke særligt hensigtsmæssigt ikke at linke til andre blogs med det samme emne.
• Mange museer vælger den oplagte at “linke” til andre museer. På den måde forbliver museumsverden sig selv nærmest og det bør ikke være hensigten med at bruge de sociale medier. Det er jeres brugere og kontakten med dem, som bør være i fokus. Gengæld derfor som minimum altid, når en bruger tilføjer jeres museum som kontakt.
• Mange Flickr og YouTube brugere vælger “Favoritter” blandt de andre brugeres fotos og videoer. Bloggere linker til hinanden både via en linkliste og direkte i deres blogindlæg. Twitter brugere sender tweets videre. Alt dette bør et museum også gøre for at være en del af netværket.

At lægge en strategi for jeres tilstedeværelse i de sociale medier er ikke anderledes end de andre strategier og handlingsplaner museet udfærdiger. Sæt den fornødne tid af til det og sørg for at chefen bakker det op. For det koster tid, men det er tid, der er godt givet ud.

• Andre blogs om emnet
• Social inklusion
• Implementering af sociale medier (forkortet til SM)
• Brugergenereret indhold på museerne
• Community building
• Copyright på kunstmuseer
• YouTube

Som i ethvert andet bibliotek vil der komme nye links til samlingen og måske også nye kategorier. Jeg håber du finder noget du kan bruge og modtager gerne tips til blogindlæg/hjemmesider du synes burde være i samlingen.

Udover den gode balance mellem det personlige og faglige har bloggen yderligere en kvalitet. Den viser os nemlig, hvad de laver på det der museum udover at sætte en masse ting i glasmontrer. På den måde kommer vi om bag kulissen og får et indblik i det forarbejde, der ligger inden tingene bliver udstillet. Det gør museet og historien mere levende og nærværende.

Udgravningen er lukket ned, men de gode folk bag bloggen har lovet, at de fortsætter med at fortælle om deres fund. Det glæder jeg mig til!

]]> http://birgittesvaerkepedersen.dk/2010/01/13/formidling-via-de-sociale-medier/feed/ 0 http://birgittesvaerkepedersen.dk/2010/01/11/min-v%c3%a6rkt%c3%b8jskasse-bitly-tv-og-community-building/ http://birgittesvaerkepedersen.dk/2010/01/11/min-v%c3%a6rkt%c3%b8jskasse-bitly-tv-og-community-building/#comments Mon, 11 Jan 2010 11:35:27 +0000 Birgitte Sværke Pedersen http://birgittesvaerkepedersen.dk/?p=135 Hvilke videoer bliver der twittet om? Det kan du se på bitly.tv. Sitet viser desuden antal tweets samt ordlyden af de sidste. Sitet kan danne et indtryk af, hvad det er der griber folk.  Denne video fra Starbucks, hvor det meste af verden synger “All you need is love” er der blevet tweetet om 4161 gange siden den blev lagt på YouTube i december.

Ingen tvivl om, at det er det gode budskab om at sprede kærlighed der rammer, men også det sociale budskab spiller ind. Ellers kunne folk jo bare have tweetet en hvilken som helst video med “All you need is love”.  Samtidig får Starbucks en god omgang positiv reklame og får gjort opmærksom på, at de er et firma med socialt ansvar.  Desuden  forener de det fokus de har på musik – du kan købe cd´ er i butikkerne samt online – med deres verdensomspændende forretning.

Starbucks har også et “community”. Et ord der er vanskeligt at oversætte til dansk. Det nærmeste vi kommer er vel “fællesskab”. Dette består af “MyStarbucksIdea.com”, hvor kunderne kan komme med gode ideer til Starbucks, diskutere andres og på denne måde have indflydelse på firmaets produkter. Dette er ikke enestående for Starbucks og det er oplagt også at bruge denne tilgang i museumsverden. Måske er der allerede museer der gør det?

Derudover består deres “community” af  Starbucks V2V, som skal samle og inspirere til at gøre noget for den gode sag eller som firmaet udtrykker det “en sag større end dig selv”. En måde at forene firmaets sociale profil med “community building”.

Den sociale profil kommer også til udtryk i Starbucks Red, hvor firmaet støtter folk i Afrika der har HIV. Og, endelig samles den i Starbucks Shared Planet, hvor firmaet gør rede for deres virksomhedsprofil.

Og, så er Starbucks selvfølgelig på Facebook, Twitter og YouTube.

Tak til Ib Potter, som via sin blog gjorde mig opmærksom på bitly.tv.

Museum of New Zealand Te Papa Tongarewa

Før jul blev jeg med rette slået en lille smule ud af kurs. En venlig underviser stillede mig det meget relevante spørgsmål: “Har du en mission?”. Ups, det har jeg jo nok,  men må også erkende, at et speciale  ikke er det samme som et manifest. På den igen.

Et speciale er heller ikke en håndbog, selvom det måske nok mere er min boldgade. Der skal både teori og analyse til for at opfylde genrens kriterier. Det kunne jo sagtens være at se på, hvad museerne gør på de sociale medier i dag, men det ville både være omfattende, meget lidt udbytterigt og ikke særlig spændende for mig. Trods alt skal jeg leve med dette projekt i 9 måneder endnu.

Langt mere spændende er det at se på, hvilke områder museet begiver sig ind på ved at bruge de sociale medier. Og, hvordan disse områder kan udnyttes til museets fordel. Gerne til formidling, som jo er min oprindelige problemformulering.

Så de tre begreber, der tumlede rundt i hovedet på mig i formiddags var: opmærksomhedsøkonomi, oplevelsesøkonomi, brugergeneret indhold.

Ens for dem alle er at, hvis du ikke forstår dem, kan du ikke udnytte dem fuldt ud.

Oplevelsesøkonomien forsvandt hurtigt, men står på en krøllet lap et sted i skrivebordsroderiet. Opmærksomhedsøkonomi lavede jeg research på og jeg lægger links nederst i indlægget til andre, der har skrevet meget bedre om det, end jeg kan gøre. Det viste sig nemlig ret hurtigt at være “brugergenereret indhold”, der endnu engang fangede mig mest.

En hurtig brainstorm endte med to essentielle begreber:

• “social networking”
• “communitybuilding”

Alt for mange – både firmaer og museer – kaster sig hovedkuls ud i brugergenereret indhold uden at have en klar plan med det. Eller de gør det slet ikke, fordi de er usikre på, hvad det er og hvad det fører til.

For mig at se er brugergenereret indhold i høj grad med til at skabe sociale netværk omkring et bestemt emne. Det som man også kan kalde interessefællesskab. Community building dækker både over et fællesskab omkring et emne og over et fællesskab, som bygges op omkring en bestemt region eller et lokalområde. Begrebet er ikke ukendt indenfor museologien, hvor et museum som Brooklyn Museum, har haft stor succes med at bygge et fællesskab op omkring museet.

Den afklaring gav mig et par titler til litteraturlisten, så nu vil jeg synke ned i lænestolen og starte med at læse Jono Bacons The Art of Community.

Bogen kan downloades gratis og det gav en fattig studerende råd til at bestille Tara Hunts The Whuffie Factor,  som kommer en af de nærmeste dage med posten.

Her et par links til opmærksomhedsøkonomi:

Edge Perspectives with John Hagel

Seismonaut

Tag gode, interessante og relevante fotos
Med et kvalitets digitalkamera er det i dag ikke svært at tage et godt foto og selvom det selvfølgelig vil være rart for et museum at se deres foto på Flickrs liste over interessante fotos, mener jeg ikke andet end, at det selvfølgelig skal være skarpt, have den rette belysning og den rette beskæring. Det er langt vigtigere for et museum at fokusere på, hvad der er interessant og relevant. Hvilke genstande eller værker i museets samling har interesse for en stor gruppe af mennesker. Hvad er det publikum oftest dvæler ved og diskuterer. Er der noget i samlingen, som rammer et emne, der bliver diskuteret lige nu.

Titler, tags og geotags
En af de mest effektive måder at henlede folks opmærksomhed på museets Flickr profil er ved, at fotografierne dukker op i en søgning på Google billeder. Her er alfa og omega fotografiets titel. Gør den så rammende og relevant som muligt. Altså giv fotografiet en titel, der rammer indholdet præcist og som der en sandsynlighed for, at der er nogen, der søger på. Du kan eventuelt bruge Google Adwords Key Tool eller måske har du en erfaring med søgeord relateret til museets hjemmeside.
Det samme gælder for de tags og den beskrivelse du giver fotografiet.
Du kan læse mere om at optimere fotos til google billedsøgning på bloggen “killr flickr tips”
Geotagging hjælper folk, som ikke kender museets beliggenhed med at placere det på et kort. Store museer synes måske ikke, at dette er nødvendigt, men tænk på, at det måske ikke kun er danskere, som besøger jeres Flickr-profil. Tilfældige besøgende fra udlandet ved måske ikke lige, hvor Århus ligger.

Gør noget ud af museets profil beskrivelse
Sørg for, at navnet på profilen svarer overens med museets navn. Dette lyder måske som logik for burhøns, men nogle af de søgninger jeg har lavet viser, at det er det ikke.
Skriv profilbeskrivelsen så der ikke kan herske tvivl om, at dette er museets officielle Flickr profil. Brug museets logo som profilbillede. Gør noget ud af at fortælle, hvad man kan se på museet. Læg et link i beskrivelsen til museets gruppe, hvor jeres besøgende kan lægge deres egne fotos fra museet. Læg også gerne et link til museets andre profiler på de sociale medier. Måske vil vedkommende gerne være fan af jer på Facebook, se jeres videoer på YouTube eller følge jeres tweets på Twitter. Skriv gerne på både dansk og engelsk. Og sørg for at linke til hjemmesiden.
Har profilen mange fotos, så saml dem i sæt med relevante titler. Og er der ekstra mange og nogle af sættene kan samles under en titel, så lav kollektioner.
Gør det til en vane allerede fra starten aldrig at uploade mere end 5 fotos pr. dag og vær opmærksom på, at det sidste foto skal være det bedste, mest interessante og relevante. Det er en vane du får gavn af, når først museet har fået kontakter. Vælger en flickr-bruger at tilføje jer som kontakt kan denne nemlig vælge at sætte “uploads from contacts” til at vise 5 eller 1 foto. Alt over 5 er altså en slags spild og har vedkommende valgt kun at få vist et, vil det altid være det sidst uploadede, som bliver vist.

Grupper
Lav en gruppe, hvor jeres besøgende kan tilføje deres egne fotos fra museet. De fleste er glade for at vise deres fotos frem i et fællesskab. Og, så giver det jer et godt indblik i hvem jeres besøgende er og hvilke øvrige interesser de har. I kan vælge at lade gruppen være helt åben eller I kan vælge, at man først skal spørge om medlemsskab. Selv er jeg klart fortaler for det første. Skulle der være nogen, som ikke kan finde ud af at overholde reglerne i gruppen findes der værktøjer til at sortliste dem. Alt dette kan du læse om på Flickr.
Hvis gruppen skal fungere optimalt kræver det dog lidt benarbejde. Det er ikke nok blot at oprette gruppen og så sætte sig ned og vente.
Som noget af det første må du igang med søgeværktøjet. Søg på museets navn og find alle de fotos folk har taget på museet. Læg en opfordring i fotografiets kommentarfelt om at tilføje det enkelte foto til jeres gruppe. Dette er en søgning, som du bør foretage med jævne mellemrum. Læg også en opfordring ud på Facebook og sørg for at lave en statusopdatering hver gang, der er nye fotos i gruppen. Det giver blod på tanden til de andre fans. Sørg også for, at det er tydeligt på selve museet, at der findes en Flickr-gruppe, hvor de besøgende kan tilføje deres fotos fra dagen.

Bidrag desuden selv til grupper på Flickr, som rammer det indhold I har på jeres profil. Det er ikke noget man skal overdrive, men vælg en håndfuld grupper som er relevante for jer og tilføj fotos med jævne mellemrum. Hvor mange og hvor ofte kommer helt an på gruppereglerne og størrelsen af gruppen. I en stor gruppe drukner man hurtigt og i en lille skal man passe på ikke at dominere. Find selv en god balancegang.

Vær social!
Grundessensen i de sociale medier er at skabe relationer mennesker imellem. Dette gælder også for museer! Så vis jeres besøgende at I gerne vil bidrage til at skabe et fællesskab omkring museet. Der er flere måder at gøre dette på Flickr. Først og fremmest så tilføj gruppemedlemmerne som jeres profils kontakter. Har I et tema, så lav et galleri på jeres profil, hvor I tilføjer fotos fra gruppen, som passer ind i temaet. Hvis nogen har taget et foto på museet, som I synes er godt, så tilføj det til jeres favoritter. Men gør det kun, hvis I synes fotografiet er rigtig godt ellers bliver princippet udvandet. Kommenter gerne på gruppens fotos. Måske er der en diskussion i gang, hvor I kan bidrage med fakta. Eller måske synes I bare, at dette foto giver en speciel god vinkel på en genstand eller et værk i samlingen. Hvis I finder andre fotos af en genstand eller et værk, som I selv har et foto af på jeres profil, så link til disse. Eventuelt kan I bidrage til en brugers “testemonials”, hvis I synes vedkommende har nogle gode og relevante fotos i forhold til museets genstandsfelt. Bidrag til andre grupper på Flickr.
Endelig kan I vælge at bruge gruppens fotos andre steder, hvor museet har et ansigt udadtil. For eksempel på hjemmesiden. Men husk at spørge fotografen først om det er ok!

Spred det gode budskab
Jeg har allerede givet nogle tips til, hvordan I kan gøre opmærksom på, at museet er på Flickr, så her blot et par tilføjelser. Udover de allerede nævnte, så husk at lige meget, hvor I er repræsenteret med en profil på Internettet, så henled opmærksomheden på, at I også er andre steder. Er I på YouTube, så nævn foruden hjemmesiden også jeres Flickr, Facebook, Twitter etc. Læg et link til Flickr på hjemmesiden. Har I en blog, så integrer et Flickr- lysbilledshow på bloggen. Læg fotos på bloggen via Flickr. Når folk klikker på fotoet bliver de ledt direkte til jeres Flickr-profil. Du konfigurerer til dette inde i “Extending Flickr”. Og, hvorfor ikke sende en opfordring til medlemmerne af museumsgruppen. De om nogen vil blive glade for at tilføje deres fotos til Flickr-gruppen.

Gode råd opstår ikke bare ud af den blå luft. Jeg har derfor især ladet mig inspirere af bloggen “killr flickr tips” samt Thomas Hawks “Top 10 tips for getting attention on Flickr”

Hvis du har lyst til at se et godt eksempel på et museums brug af Flickr, så gå til Brooklyn Museums Flickr – profil. Museet er samtidig et godt eksempel på, hvordan brugen af de sociale medier indgår i en overordnet strategi. Den kan du læse om ved at klikke på dette link.

På bloggen museum2.0 kan du læse et indlæg om, hvor meget web2.0 dit museum kan nå med x antal timer afsat. Selvom jeg tror tidsopgørelsen i indlægget er lige optimistisk nok, giver det alligevel et meget godt overblik.

hovedetpåbloggen: Facebook er borgerskabets netværk og Myspace et ghettoens

theworkinglifeof museumoflondon: Strategic social media for the cultural sector

officekonsulenterne: Fansider på Facebook

Det der satte noget i gang er bl.a. det Engebretsen kalder Selskabelighedsdiskursen. En diskurs, som han har udviklet, inspireret af Stig Hjarvads essaysamling Det selskabelige samfund

Selskabelighedsdiskursen definerer Engebretsen, som den diskurs, der giver sine deltagere mulighed for at præsentere sig selv for hverandre, hvem man er og hvad man mener. Deltagerne indgår i en social interaktion med hinanden for at få bekræftet dette hvem og hvad, for at opleve fællesskab og tilhørsforhold og for at forhandle om, hvordan deres fælles verden skal fortolkes. På nogenlunde samme måde som man gør, når man er ude i selskab med andre.  Og, som ude i selskabslivet, eksisterer der også på Internettet normer for god opførsel indenfor de forskellige genre. Af disse genre nævner Engebretsen netdebat, netchat, blog, netmøde og  digitale netværk.
Det er helt naturligt her for egen regning at tilføje de sociale medier.

Når et museum går på Facebook, Flickr, YouTube etc. indgår det altså i denne selskabelige diskurs.

Normerne er egentlig ikke så vanskelige at afkode. Det er ganske enkelt, som jeg ser det, almindelig god opførsel.  Men, hvordan er det med samtalen? Til et middagsselskab er der ofte to modpoler. Der er den, der taler i et væk og så er der den, som stort set intet siger, andet end hvis vedkommende bliver spurgt. Ind i mellem disse to poler er der dem, som både taler og lytter.  Til en større fest vil der være dem, der blander sig med de andre gæster – også dem de ikke kender og som er gode til at cirkulere. Og, så er dem der holder sig til dem de kender og ikke flytter sig meget i løbet af aftenen. Hvis vi vælger at se de sociale medier som en stor sammenkomst, hvor gode er museer så til at cirkulere? Med det mener jeg, at blande sig i samtaler andre steder end lige i ens eget forum? At opsøge de andre “gæster”, også dem de ikke kender? Og, skal et museum overhovedet det?

Et af de steder, hvor jeg fornyligt har set en fordel ved at cirkulere, er på Flickr.
I forbindelse med kalkmaleriprojektet har jeg oprettet en kalkmalerigruppe og på den måde fået øje på de diskussioner, der foregår i forbindelse med brugernes fotos. Det er ofte spørgsmål, som brugerne ikke har kunnet finde svar på og i forbindelse med kalkmalerierne er dette ofte ikonografiske spørgsmål eller dateringsspørgsmål. Det skulle være mærkeligt om dette er unikt for denne gruppe. For museer er det en oplagt chance til at øse af deres viden og samtidig bidrage til fællesskabet. Dertil kommer, at brugerne bliver opmærksomme på museets kerneområder og hvem ved måske får lyst til at komme på museet. Og, museet får måske en ide om, hvad der kan interessere deres museumsgæster.

Nu er det ikke en uskreven regel, at man SKAL blande sig og cirkulere, hvis man indskriver sig i det fællesskab, som de sociale medier udgør, men det var måske værd at overveje?

I bogen Learning in the Museum stiller han  tre grundlæggende spørgsmål op, som han mener er nødvendige at holde sig for øje i det konstruktivistiske museum:

1. hvad er der gjort for at gøre det klart, at viden konstrueres i den lærendes bevidsthed?
2. hvordan er læring gjort aktiv? Hvad er der gjort for at engagere den besøgende?
3. hvordan er situationen designet for at gøre den tilgængelig fysisk, socialt og intellektuelt?

Et gennemgående træk for Hein er at lægge det velkendte som et fundament for, at den besøgende kan føle sig tryg. Ved at kombinere det velkendte med det ukendte øges chancen for læring.

Hein starter med bygningen og vigtigheden af, at den besøgende føler sig tryg. Det betyder, at infrastrukturen skal være klar – hvor finder jeg toilettet?, hvor er cafeen?, hvor er udstillingen etc. Det betyder også, at der må arbejdes med bygningens arkitektur, så de ofte store pompøse rum, gøres mere imødekommende.

Dette kan med lethed overføres til museets hjemmeside, hvor usability er alfa og omega for, at brugeren kan navigere rundt på siden.  Kombineret med Heins fundament i det velkendte rækker det dog ud over museets hjemmeside. Ved at flytte dele af formidlingen ud på de sociale medier opnår et museum, at brugeren føler sig betydelig mere tryg end på museets hjemmeside. At navigere rundt på YouTube, Facebook, Flickr og andre sociale medier er for et stigende antal mennesker en daglig aktivitet og arkitekturen er derfor velkendt. Det giver den fordel, at brugeren slapper af og derfor er mere åben for kommunikationen.

Socialt lægger Hein vægt på, at der skal være aktiviteter som de besøgende kan lave sammen.  Desuden bør udstillingen være tilrettelagt, så den udfordrer de besøgende i en grad så de får noget at tænke over og dermed at snakke med hinanden om.

Det er oplagt at fortsætte denne strategi på de sociale medier, som i deres struktur netop er designet til dette.

Intellektuelt er det grundlæggende at tilbyde så mange forskellige måder at få viden på som muligt. En måde at komme omkring dette på er at være opmærksom på, at så mange sanser som muligt skal i spil. Hein er også inde på Gardners intelligenser som et instrument til at sikre sig en mangfoldighed af indgangsvinkler.

Med hensyn til sanser, så er det klart, at de sociale medier ikke sætter samtlige sanser i spil. Der findes ingen computere, der kan sende duften af nybagte boller ud i luften og følesansen begrænser sig til fornemmelsen af taster og mus, men ved at bruge billeder (Flickr og YouTube) og podcast (podOmatic) kan måden at kommunikere på udvides fra ren tekst. Second Life er også oplagt, som en måde at tilgodese en anden indgangsvinkel end ren tekst.

Når det gælder at aktivere brugeren er der al mulig grund til at bruge de sociale medier. En opfordring til at lægge fotos på Flickr er en af de aktiviteter, der hurtigt kan sættes i værk.  Second Life er lidt mere tidskrævende, men når først konceptet er klart, er der masser af mulighed for aktivering. Og, så er der selvfølgelig alle de muligheder for dialog, som ligger i de sociale medier. Indtil videre er kommentarfeltet det, der giver mest, men det er oplagt at tænke i debat. Senest har Guggenheim startet en diskussion om spiritualitet og kunst, som ser ud til at køre godt. Selve diskussionen er lagt på deres hjemmeside, men jeg blev opmærksom på den gennem Facebook.

Ved at vise fagpersonerne bag udstillingen og måske oven i købet deres divergerende meninger kan museet sende et signal til den besøgende om, at viden ikke er objektiv og dermed opfylde spørgsmål 1. Hein kommer også med eksempler på udstillinger tilrettelagt af personer ude fra. Enten grupper i lokalmiljøet eller kendte skikkelser som borgmesteren.

De museer, der benytter sig af de sociale medier i dag har i langt de fleste tilfælde valgt en upersonlig profil i form af museets navn og logo. Det sender et klart signal om, hvor budskabet kommer fra og er derfor den rigtige vej at gå, så det personlige må komme ind fra en anden side.  En blog er oplagt ligesom videoer på YouTube, hvor to museumsfagfolk diskuterer et objekt på museet.

Dette, at skulle være personlig, er nok den del, der er sværest at sluge. I hvertfald har jeg indset, at selv jeg, i min jublen over et mere demokratisk, åbent og imødekommende museum, har svært ved at lægge en faglig distance fra mig, når jeg skriver på mine to faglige blogs – artblog og kalkmalerier. Og, vel egentlig til dels også her . Men jeg øver mig. Ligesom jeg de sidste 8 år har øvet mig i at fralægge den personlige stil i processen med at tilpasse mig det akademiske miljø.

Der ud over er tabet af autoritet også værd at være opmærksom på i en omstilling til en konstruktivistisk tilgang til formidling og læring.

I forvejen bruger mange museer dog allerede elementer af den konstruktivistiske læringsteori i deres opbygning af udstillinger. I princippet burde vejen derfor ikke være lang m.h.t. at overføre strategien til de sociale medier. Det jeg tror, der mangler for at tage skridtet fuldt ud, er nemlig at indføje de sociale medier i en samlet strategi og ikke se det som et selvstændigt og isoleret tiltag.