Det var derfor sparsomt,  hvad jeg fik ud af Anddrew Hoskins oplæg om sociale medier og hukommelse, men lidt lykkedes det mig da at opfange.

JULIUS VON BISMARCK
The Space Beyond Me, 2010. Projektion på selvlysende væg med ombygget 16mm kamera

Fra udstillingen Efterbilleder, Nikolaj Kunstbygning

Foto: Nikolaj Kunstbygning

Vores hukommelse, kreativitet og minder er alle under indflydelse af de sociale medier.

En væsentlig forandring, som kommer med den digitale verden er, at vores hukommelse bliver svækket. Vi træner den ganske enkelt ikke.  Har vi brug for en bestemt viden, slår vi den op, når vi skal bruge den. Vi læser ikke et kort og prøver at memorere vejen, når vi skal til et bestemt sted. Adressen taster vi ind på Google maps via vores mobiltelefon lige inden vi går.

Også kreativiteten kan blive svækket gennem de sociale mediers standarder. Når vi vænner os til at kommunikation foregår i en formular udvikler vi ikke vores kreative evner. Man kan sige, at det er bagsiden af web 2.0, som jo netop gennem standarder gør det muligt for os alle at skabe indhold til internettet.

“Screenteens” kalder Andrew Hoskins de unge som er vokset op med internet og mobiltelefon og for dem kan voksenlivets erindringer om ungdommen komme til at se noget anderledes ud end for tidligere generationer. Digitale fotos af dig og eks-kæresten på Facebook kan du ikke rive i stykker eller smide ud. De bliver højst sandsynligt ved med at cirkulere og dukker ikke kun op i dit eget digitale fotoalbum, men også i vennernes – online. Billederne fra festen i din pure ungdom, hvor du drak lidt for meget kan dukke op 10 år senere – online og i al offentlighed. “Screenteens” får ikke samme mulighed for at glemme, lægge ungdommen bag sig og komme videre som vi andre.

Udvalgte bøger om emnet samt kataloget til udstillingen “Efterbilleder” kan købes i Kunsthallen Nikolajs boghandel.

Mizuki Watanabe (JP) In-Between Gaze, 2008. Interaktiv videoprojektion med forstørrelsesglas

Udstillingen er inspireret af de seneste års digitale medieudvikling. Med digitalkameraer, kameratelefoner og brugerdrevne foto- og videodelingswebsites skaber vi som brugere alternativer til de traditionelle kollektive og individuelle erindringsprocesser. Alternativer som er både globale og decentrale. Hvad der sker med vores erindring i denne proces giver ni samtidskunstnere deres bud på.

Læs mere om forelæsningen

Se program

Læs mere om udstillingen

Alle links er aktive i udstillingsperioden 20.nov. 2010 – 30. januar 2011.

Mona Hatoums “Under spænding” – fra Arkens YouTube-kanal

Helt basalt handler det om at give den potentielle museumsbruger en smagsprøve på, hvad hun får, når hun køber en billet. YouTube videoer er en oplagt mulighed. For eksempel videoer som viser genstande i samlingen eller fra særudstillingen.

“Min yndlingsgenstand” – fra Nationalmuseets YouTube-kanal

Det kan også være stemningsbilleder som her fra Den Gamle Bys Facebook-album “Jul i Den Gamle By”. Der er trods alt kun 2 måneder til jul…

Eller et blogindlæg, som viser sider af museet, som den almindelige bruger måske ikke var klar over eksisterede. Som for eksempel “Nyt Fra biblioteket” på Handels- og Søfartsmuseets blog Fyrskibet.

I virkeligheden er det kun kreativiteten som sætter grænser og de allerbedste til at definere museets “varer” er de ansatte selv og brugerne af museet.  Måske er der hjørner af museet, som trænger til at blive trukket frem i lyset, fordi de er en god smagsprøve på, hvad man kan opleve på museet. Måske burde museet vise mange flere genstande/værker fra samlingen eller brugere i “aktion”. Dog tror jeg, at det er vigtigt at disse “vareprøver” ligger så mange forskellige steder som muligt. En video skal ikke kun ligge på YouTube eller hjemmesiden. Den nyeste eller bedste skal ligge begge steder og gerne også på Facebook. Den skal også være let at dele lige meget, hvor den ligger.

Det kunne være sjovt, hvis ansatte og brugere lavede en brainstorm på, hvad museet kan tilbyde. Mon ikke der ville komme nye uopdagede vinkler frem?

Foto fra Den Gamle Bys Facebook-album

Mit speciale om danske museer og fællesskaber kan nu hentes ved at klikke på linket i titlen: “Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier”. Det kan også om kort tid lånes på Museologisk Bibliotek, Vartorv, Farvergade 27A, København. En kort pixiudgave med de væsentligste analyseresultater kan læses i blogindlægget “Museer på Facebook og brugermotivation”.

Mit bidrag til Flickr-gruppen “Museum watchers watching”

Jan Gehl deler aktiviteterne i byrummet op i følgende:

Nødvendige aktiviteter – Det kan være at transportere sig fra a til b. Disse aktiviteter påvirkes ikke af omgivelserne. Vi skal jo frem om det er let eller besværligt.

Valgfri aktiviteter – Det kan være, at vi undervejs finder en bænk i en solplet og sætter os ned. De valgfri aktiviteter opstår, når de ydre vilkår er virkeligt gode.

Sociale aktiviteter – Gehl deler de sociale aktiviteter op i passiv kontakt og personlig kontakt. Den passive kontakt kan være, at vi, mens vi sidder på bænken, betragter de andre mennesker i gaden.  Denne form for kontakt kan føre til, at vi får en samtale i gang eller blot siger hej til nogen, som går forbi. Forudsætningen er meget naturligt tilstedeværelse af andre mennesker i fællesrummene.

“Dancers” Cesar Santos. Vinder af Metropolitan Museum of Arts Flickr konkurrence “It´s Time We Met 2010″

Overført til internettet svarer dette til, at en bruger klikker sig ind på et museums hjemmeside for at undersøge åbningstiderne. Det er en nødvendig aktivitet, som kun er påvirket af hjemmesidens “rum” i den forstand, at det kan være let eller besværligt at finde informationen. Er der ikke “en bænk at sidde på” forlader brugeren hjemmesiden så snart den nødvendige aktivitet er ovre. Er der der i mod gjort noget for, at brugeren synes det er rart eller på anden måde givende at opholde sig på siden lidt længere, er der en mulighed for at vælge at blive på siden for en tid. Det kan være, at der på forsiden er forskellige emner at klikke sig videre ind på eller en side med fotos. Er der så oven i købet et “rum”, hvor det er muligt at betragte andre menneskers aktivitet og komme i dialog med museets ansatte og andre museumsbrugere, er der en stor sandsynlighed for, at brugeren vælger at blive endnu længere. For at kunne fungere i sociale sammenhænge har vi nemlig alle behov for løbende at orientere os om den omgivende verden. Vi har behov for at vide mere og for at følge med i store og små begivenheder. Muligheden for at se og høre andre mennesker giver os  ideer og inspiration til handlinger. Oplevelsen af andre mennesker repræsenterer på denne måde et særligt farverigt og stimulusrigt oplevelsestilbud. Gehls pointe er, at vi interesserer os for andre mennesker. Bygninger og andre stillestående emner har ikke samme kvalitet.Og, det behøver ikke være så kompliceret.

Aktivitet som attraktion
Menneskelig aktivitet tiltrækker andre mennesker. Gehl bruger selv eksemplet med en byggeplads i det offentlige rum. Så længe bygningsarbejderne er i aktivitet stopper folk op og ser på. Så snart håndværkerne er gået hjem, er der ingen som har interesse for byggepladsen. Mennesker orienterer sig mod andre mennesker. Vi kan godt lide at opholde os og færdes sammen med andre. Og andre mennesker og menneskelig aktivitet er genstand for større opmærksomhed og interesse end noget andet emne. Det er aktiviteter som kendetegner et rums attraktion. Dette gælder også for internettet. Museumsblogs, hvor museets ansatte fortæller om deres arbejde hører ind under denne kategori. Fotos fra “behind the scenes” og videointerview med kuratorer er andre eksempler.

“Anonymous man re-wrapping: Day 4″ fra Brooklyn Museums Flickr fotoalbum.

Det karakteristiske ved den passive kontakt, der ligger i blot at være i rum med andre og betragte dem er, at det er en kontakt på et beskedent niveau, men dog en kontakt. Dette gælder også for internettet. Samtidig er det en mulig indgang til kontakt på andre niveauer og det er derfor, at det er vigtigt med en delefunktion og et kommentarfelt. Ved at give brugerne mulighed for let at dele, skaber museet grundlag for, at brugerne kan dele informationen med andre på for eksempel Facebook og få en dialog i gang der samt vedligeholde allerede etablerede kontakter. Kommentarfeltet der i mod giver en mulighed for at komme med kommentarer, men også at betragte andres kommentarer og lade sig inspirere af dem. Kommentarfeltet bliver på denne måde en kilde til information om den sociale omverden samt en kilde til inspiration. Altså et stimulerende oplevelsestilbud

Da Dwarf i foråret lavede deres undersøgelse af danskerne på Facebook, var konklusionen at en stor gruppe Facebook-brugere blot ser på. Resultaterne fra mit speciale viser, at denne gruppe er endnu større, når det gælder museers Facebook-sider. Med denne viden om passiv kontakt er det måske slet ikke så alarmerende, at de færreste kommenterer. Blot at klikke ind på et museums Facebook-side kan give en ekstra mulighed for at være sammen med andre på en stilfærdig og uforpligtende måde. Blot dette at se og høre andre er en positiv oplevelse. Og, det kan være en mulig indgang til kontakt på andre niveauer. Gennem Facebook, Flickr eller andre sociale medier kan andre former for kontakt gro frem. Mødet, tilstedeværelsen i det samme rum er den første forudsætning. Det der er vigtig er, at den fysiske struktur understøtter den sociale struktur.

Det der især har interesseret mig er motivationen for fællesskabet. Når jeg i specialet taler om fællesskabsstruktur har jeg især haft fokus på den “lim”, der holder fællesskabet oppe. Og selve analysen har da også brugerne som udgangspunkt. Jeg endte med at se nærmere på Nationalmuseet og Louisianas Facebook-sider, men har også haft en kontrolgruppe på 5 kulturhistoriske museer og 5 kunstmuseer. Clay Shirky´s model for brugermotivation (tilsagn, værktøj, forhandling), som jeg omtalte i forrige indlæg, viste sig at være meget anvendelig. Derudover brugte jeg Nielsens 90/9/1 model over bruger aktivitet i de sociale medier og sammenlignede med Dwarfs undersøgelse af danskernes aktivitet på Facebook, som jeg lavede om til en 51/44/5 model. Tallene står for “betragtere”, aktive og meget aktive. Ikke særligt overraskende viste det sig, at brugerne i forhold til museer lægger sig op ad Nielsens model. Der er ikke det tætte følelsesmæssige bånd, som brugerne har til deres nærmeste netværk af venner og kolleger.  Tre museer lå forholdsvis tæt på Nielsens model:

Nationalmuseet 89,4/10,4/0,2
Handels- og Søfartsmuseet 91,3/8,7/0
Industrimuseet Frederiks Værk 93,3/5,6/1,03

Det der karakteriserer disse tre museer er, at de har en høj grad af aktivitet. De har alle mange opslag, kommenterer ofte på brugernes kommentarer og så har de alle tre stillet deres brugere spørgsmål. Det sidste er der også andre museer, der har gjort, men tallene viser, at dette ikke kan stå alene. Via de tre omtalte “ingredienser” giver museerne inddirekte brugerne et tilsagn om, at de betyder noget for museet. En model som der sagtens kan arbejdes videre med. Det kunne for eksempel være interessant at se, hvad det ville betyde for brugernes motivation, hvis museerne også brugte brugergenereret indhold. Nationalmuseet har gjort det en gang, men de to andre har ikke benyttet sig af dette.

Som den kvikke læser allerede har set, så er alle tre museer kulturhistoriske museer. Ingen af de 6 kunstmuseer i undersøgelsen kom i nærheden af at have en høj brugeraktivitet. Selvom det på Louisianas Facebook-side ser ud som om, at der er en høj brugeraktivitet, viste det sig, at 98 % af deres brugere er “betragtere”. Lignende tal kom frem i forbindelse med kontrolgruppen. Hvad dette skyldes har jeg ikke undersøgt nærmere. Måske en kulturforskel?

Hele specialet kan hentes ved at klikke på linket i titlen: “Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier”

Foto: Nationaal Archief på Flickr

På Flickr var temaet fra Nationaal Archif husholdning. Og det er i ligestillingens navn ikke kun kvinderne som  svinger kosten i fotoserien.

Også på Flickr havde Stephanie Fysh samlet en række kvindeportrætter fra Flickr Commons. Hun gav dem følgende ord med på vejen: “The Commons provides a wealth of photos of the half of the world being celebrated today, International Women’s Day — every one of them uncommon and important in her own way.”

Og selv om dette foto af Newton Ladies Bowling Team er uploadet allerede d.3. marts, så må det da høre med til dagen.

Foto: The National Libary of Wales

På Facebook var Nationalmuseet ude med et link til museets samling af “Museumsgenstande af Enestående National Betydning”. Den udvalgte genstand på dagen var naturligvis Dansk Kvindesamfunds banner

Kvindemuseet lagde på Facebook en lille reminder ud om dagens aktiviteter. Deres søster museum i Dallas gjorde det samme, men lagde også et link til den meget flotte og informative hjemmeside International Women´s Day

The Metropolitan Museum of Art valgte som dagens værk Shirin Neshats Women of Allah. Og Museum of London lagde denne statusopdatering ud:  “International Women’s Day – started in Europe in 1911, but back in 1907 London, the House of Commons was today blocking women’s suffrage…“

Har jeg mon overset nogen?

1. Få så mange afdelinger med som muligt

• Det er vigtigt, at der jævnligt opdateres lige meget om det er Facebook, Flickr, en blog, YouTube eller Twitter I vælger. Det er derfor tidskrævende og i en travl dagligdag er det derfor vigtigt at være flere om opgaven
• Med flere afdelinger involveret sikrer I, at jeres indhold er varieret og dækker de mange forskellige interesser jeres brugere har. Samtidig bliver tilstedeværelsen mere dynamisk og dermed mere interessant for jeres brugere.
• Jeres brugere indgår ikke i jeres netværk for udelukkende at modtage opfordringer til at besøge museet. Markedsføring bør derfor ikke være dominerende.

2. Vælg de medier I vil satse på

• I oktober 2009 offentliggjorde Danmarks Statistik danskernes internetvaner for 2009.  Her kunne man læse, at 49 % af danskerne bruger de sociale medier med Facebook, som en absolut vinder. 33 % læser blogs og 18 % har selv en blog, de skriver på. Desværre har det ikke været muligt at finde statistik over danskernes brug af andre sociale medier, men med den popularitet som YouTube har er der ingen grund til ikke at tro, at rigtig mange danskere også bruger YouTube. Flickr er ligeledes populært ligesom Twitter vinder frem.
• Da det er vigtigt at I løbende opdaterer er det bedre kun at være få steder og gøre det godt, end at sprede sig over for mange og dermed ikke kunne gøre det godt. Dog kan I have en langt større deltagelse, hvis I er flere om det.
• Tag en god snak i gruppen om, hvor jeres kompetencer ligger hver i sær. Nogen er måske gode til at skrive og vil gerne blogge. Andre elsker at videofilme, gør det måske også i deres fritid, og har gode ideer til dette. De fleste tager fotos og højst sandsynligt er en eller flere i jeres gruppe bruger af Flickr.

3. Lav en plan for, hvor tit der skal opdateres

• Hvis I deler Facebook i mellem jer bør det være muligt at opdatere en gang om dagen. Det er naturligvis vigtigt at finde en balance, hvor I ikke “spammer” jeres fans, men hvis det I udsender er interessant er denne fare ikke stor. Det samme gælder for Twitter.
• En blog skal opdateres jævnligt for at holde fast på læseren, men efterhånden som flere bruger Google læser og I samtidig med en tilstedeværelse på Facebook har mulighed for at annoncere nye blogindlæg betyder dette ikke nødvendigvis, at det skal være hver dag. Dog bør der minimum være et blogindlæg om ugen – gerne på den samme dag, så der opbygges en forventning.
• YouTube og Flickr bør på samme måde opdateres jævnligt. Da disse to kræver en produktions – planlægning er det vigtigt at have en plan for, hvad I ønsker at filme. Denne plan kan så danne udgangspunkt for opdateringen. Hvis I er rigtig ambitiøse opdaterer I hver uge, ellers minimum en gang om måneden. Der er ikke noget værre end at komme ind på en YouTube eller Flickr side og så se, at det er et ½ år siden den er opdateret. Så hellere lade være med at være repræsenteret.

4. Vægt dialogen

• Jeres tilstedeværelse i de sociale medier er en oplagt chance for at lære jeres brugere at kende. Spørg dem derfor gerne hvilke ønsker de har. Svar altid på deres spørgsmål. Og sig tak, hvis nogen slår noget op på jeres Facebook væg. Hvis nogen skriver om jeres museum på deres blog, så sig tak og gå gerne ind i en dialog om indholdet. Hvis nogen uploader et billede fra jeres museum på Flickr, så læg en kommentar. Fortvivl ikke, hvis ingen kommenterer jeres blog eller fotos. De har sikkert bare ikke haft noget at sige om det, men har alligevel nydt det. Dog er der større sandsynlighed for at få en kommentar fra jeres brugere, hvis I selv er aktive.
• Bidrag til jeres brugeres dialog med hinanden. Sørg altid for at jeres indhold kan deles. Som minimum bør ethvert indhold kunne deles via en “Share” knap. Det gælder også for indholdet på jeres hjemmeside. Læg aldrig en video ud på jeres hjemmeside, som ikke kan deles. Hvis I gerne vil have videoen på hjemmesiden, så læg den også ud på YouTube. Læg jeres fotos på Flickr ud under Creative Common Lcience. At netværke handler i høj grad om at holde kontakt med netværket ved at dele indhold, som andre i netværket kan have glæde af og som bidrager til at dialogen holdes i gang. Det er derfor vigtigt, at I gør det nemt at dele jeres indhold.

5. Bliv en del af netværket

• Egentlig er det misvisende at kalde Facebook, Flickr etc. for “sociale medier”, men jeg formoder, at det delvis er opstået fordi “sociale netværk” allerede var optaget. Det er ikke særligt mundret at sige “sociale netværk på internettet”. Ikke desto mindre er det jo det de er. Derfor nytter det ikke noget ikke at have kontakter på Twitter, Flickr og YouTube. Det er heller ikke særligt hensigtsmæssigt ikke at linke til andre blogs med det samme emne.
• Mange museer vælger den oplagte at “linke” til andre museer. På den måde forbliver museumsverden sig selv nærmest og det bør ikke være hensigten med at bruge de sociale medier. Det er jeres brugere og kontakten med dem, som bør være i fokus. Gengæld derfor som minimum altid, når en bruger tilføjer jeres museum som kontakt.
• Mange Flickr og YouTube brugere vælger “Favoritter” blandt de andre brugeres fotos og videoer. Bloggere linker til hinanden både via en linkliste og direkte i deres blogindlæg. Twitter brugere sender tweets videre. Alt dette bør et museum også gøre for at være en del af netværket.

At lægge en strategi for jeres tilstedeværelse i de sociale medier er ikke anderledes end de andre strategier og handlingsplaner museet udfærdiger. Sæt den fornødne tid af til det og sørg for at chefen bakker det op. For det koster tid, men det er tid, der er godt givet ud.

• Andre blogs om emnet
• Social inklusion
• Implementering af sociale medier (forkortet til SM)
• Brugergenereret indhold på museerne
• Community building
• Copyright på kunstmuseer
• YouTube

Som i ethvert andet bibliotek vil der komme nye links til samlingen og måske også nye kategorier. Jeg håber du finder noget du kan bruge og modtager gerne tips til blogindlæg/hjemmesider du synes burde være i samlingen.

Udover den gode balance mellem det personlige og faglige har bloggen yderligere en kvalitet. Den viser os nemlig, hvad de laver på det der museum udover at sætte en masse ting i glasmontrer. På den måde kommer vi om bag kulissen og får et indblik i det forarbejde, der ligger inden tingene bliver udstillet. Det gør museet og historien mere levende og nærværende.

Udgravningen er lukket ned, men de gode folk bag bloggen har lovet, at de fortsætter med at fortælle om deres fund. Det glæder jeg mig til!

]]> http://birgittesvaerkepedersen.dk/2010/01/13/formidling-via-de-sociale-medier/feed/ 0