Den lokale Elite Købmand

Egentlig handler denne blog jo ikke om reklamer, men denne fra Elite købmand spiller på nogle af de samme strenge, som de sociale  medier gør, når de er bedst: nemlig  fællesskab.

Manden på billedet er min købmand. Karsten lige nede om hjørnet, som jeg hilser på om morgenen og køber ind hos jævnligt. Den første gang jeg lagde mærke til reklamerne fra Elite var for nogle måneder siden. Da var det nemlig Karstens bror Eigil, som reklamerede. Ikke, at jeg kan huske, hvad tilbudet var og det er også først nu, at jeg ser, der er tilbud på Cultura. For mig er det ikke tilbudet, der er det væsentlige.  Det er det, at Elite aktivt bruger deres slogan om at være den nære købmand. Selvom jeg altid føler mig velkommen hos Karsten og Eigil, så skaber reklamen et ekstra bånd i mellem os. Der er sikkert nogle reklamefolk, der kan forklare det her meget bedre end jeg.

Pointen er, at det kunne være sjovt at se lignende reklamer for et museum. Vagterne på Statens Museum for Kunst, som viser deres yndlingsværk frem. Billetpersonalet på Nationalmuseet, som står med deres yndlingsgenstand fra samlingen. Ved at vælge frontpersonalet, dem vi møder på museet, ville det skabe det ekstra bånd, som reklamen fra Elite gør i forhold til min lokale købmand. Museet ville blive personliggjort og gæsterne ville føle sig mere som en del af et fællesskab.

Der er allerede en tendens der peger mod at personliggøre museet og vise, at der findes mennesker af kød og blod bag.

For eksempel havde Museum of London i december et blogindlæg om deres årlige julefrokost hos borgmesteren. Den inkluderer en konkurrence om, hvem der har lavet den bedste hat – det er jo England. Og, sørme om Museum of London vandt igen i år på en delt førsteplads.

Tanya Pollard fra Museum of London (Foto: Museum of London)

Carol Thompson fra Museum of London (Foto: Museum of London)

Et andet eksempel er Brooklyn Museums “Behind the Scenes” serie på Flickr. Du kan komme bag scenen hos “The Commons” projektet og bag scenen ved adskillige udstillingsopbygninger, f.eks. opbygningen af Judith Chicagos The Dinner Party

Herhjemme har Nationalmuseet lavet noget lignende, da Istedløven skulle have et eftersyn

Tag gode, interessante og relevante fotos
Med et kvalitets digitalkamera er det i dag ikke svært at tage et godt foto og selvom det selvfølgelig vil være rart for et museum at se deres foto på Flickrs liste over interessante fotos, mener jeg ikke andet end, at det selvfølgelig skal være skarpt, have den rette belysning og den rette beskæring. Det er langt vigtigere for et museum at fokusere på, hvad der er interessant og relevant. Hvilke genstande eller værker i museets samling har interesse for en stor gruppe af mennesker. Hvad er det publikum oftest dvæler ved og diskuterer. Er der noget i samlingen, som rammer et emne, der bliver diskuteret lige nu.

Titler, tags og geotags
En af de mest effektive måder at henlede folks opmærksomhed på museets Flickr profil er ved, at fotografierne dukker op i en søgning på Google billeder. Her er alfa og omega fotografiets titel. Gør den så rammende og relevant som muligt. Altså giv fotografiet en titel, der rammer indholdet præcist og som der en sandsynlighed for, at der er nogen, der søger på. Du kan eventuelt bruge Google Adwords Key Tool eller måske har du en erfaring med søgeord relateret til museets hjemmeside.
Det samme gælder for de tags og den beskrivelse du giver fotografiet.
Du kan læse mere om at optimere fotos til google billedsøgning på bloggen “killr flickr tips”
Geotagging hjælper folk, som ikke kender museets beliggenhed med at placere det på et kort. Store museer synes måske ikke, at dette er nødvendigt, men tænk på, at det måske ikke kun er danskere, som besøger jeres Flickr-profil. Tilfældige besøgende fra udlandet ved måske ikke lige, hvor Århus ligger.

Gør noget ud af museets profil beskrivelse
Sørg for, at navnet på profilen svarer overens med museets navn. Dette lyder måske som logik for burhøns, men nogle af de søgninger jeg har lavet viser, at det er det ikke.
Skriv profilbeskrivelsen så der ikke kan herske tvivl om, at dette er museets officielle Flickr profil. Brug museets logo som profilbillede. Gør noget ud af at fortælle, hvad man kan se på museet. Læg et link i beskrivelsen til museets gruppe, hvor jeres besøgende kan lægge deres egne fotos fra museet. Læg også gerne et link til museets andre profiler på de sociale medier. Måske vil vedkommende gerne være fan af jer på Facebook, se jeres videoer på YouTube eller følge jeres tweets på Twitter. Skriv gerne på både dansk og engelsk. Og sørg for at linke til hjemmesiden.
Har profilen mange fotos, så saml dem i sæt med relevante titler. Og er der ekstra mange og nogle af sættene kan samles under en titel, så lav kollektioner.
Gør det til en vane allerede fra starten aldrig at uploade mere end 5 fotos pr. dag og vær opmærksom på, at det sidste foto skal være det bedste, mest interessante og relevante. Det er en vane du får gavn af, når først museet har fået kontakter. Vælger en flickr-bruger at tilføje jer som kontakt kan denne nemlig vælge at sætte “uploads from contacts” til at vise 5 eller 1 foto. Alt over 5 er altså en slags spild og har vedkommende valgt kun at få vist et, vil det altid være det sidst uploadede, som bliver vist.

Grupper
Lav en gruppe, hvor jeres besøgende kan tilføje deres egne fotos fra museet. De fleste er glade for at vise deres fotos frem i et fællesskab. Og, så giver det jer et godt indblik i hvem jeres besøgende er og hvilke øvrige interesser de har. I kan vælge at lade gruppen være helt åben eller I kan vælge, at man først skal spørge om medlemsskab. Selv er jeg klart fortaler for det første. Skulle der være nogen, som ikke kan finde ud af at overholde reglerne i gruppen findes der værktøjer til at sortliste dem. Alt dette kan du læse om på Flickr.
Hvis gruppen skal fungere optimalt kræver det dog lidt benarbejde. Det er ikke nok blot at oprette gruppen og så sætte sig ned og vente.
Som noget af det første må du igang med søgeværktøjet. Søg på museets navn og find alle de fotos folk har taget på museet. Læg en opfordring i fotografiets kommentarfelt om at tilføje det enkelte foto til jeres gruppe. Dette er en søgning, som du bør foretage med jævne mellemrum. Læg også en opfordring ud på Facebook og sørg for at lave en statusopdatering hver gang, der er nye fotos i gruppen. Det giver blod på tanden til de andre fans. Sørg også for, at det er tydeligt på selve museet, at der findes en Flickr-gruppe, hvor de besøgende kan tilføje deres fotos fra dagen.

Bidrag desuden selv til grupper på Flickr, som rammer det indhold I har på jeres profil. Det er ikke noget man skal overdrive, men vælg en håndfuld grupper som er relevante for jer og tilføj fotos med jævne mellemrum. Hvor mange og hvor ofte kommer helt an på gruppereglerne og størrelsen af gruppen. I en stor gruppe drukner man hurtigt og i en lille skal man passe på ikke at dominere. Find selv en god balancegang.

Vær social!
Grundessensen i de sociale medier er at skabe relationer mennesker imellem. Dette gælder også for museer! Så vis jeres besøgende at I gerne vil bidrage til at skabe et fællesskab omkring museet. Der er flere måder at gøre dette på Flickr. Først og fremmest så tilføj gruppemedlemmerne som jeres profils kontakter. Har I et tema, så lav et galleri på jeres profil, hvor I tilføjer fotos fra gruppen, som passer ind i temaet. Hvis nogen har taget et foto på museet, som I synes er godt, så tilføj det til jeres favoritter. Men gør det kun, hvis I synes fotografiet er rigtig godt ellers bliver princippet udvandet. Kommenter gerne på gruppens fotos. Måske er der en diskussion i gang, hvor I kan bidrage med fakta. Eller måske synes I bare, at dette foto giver en speciel god vinkel på en genstand eller et værk i samlingen. Hvis I finder andre fotos af en genstand eller et værk, som I selv har et foto af på jeres profil, så link til disse. Eventuelt kan I bidrage til en brugers “testemonials”, hvis I synes vedkommende har nogle gode og relevante fotos i forhold til museets genstandsfelt. Bidrag til andre grupper på Flickr.
Endelig kan I vælge at bruge gruppens fotos andre steder, hvor museet har et ansigt udadtil. For eksempel på hjemmesiden. Men husk at spørge fotografen først om det er ok!

Spred det gode budskab
Jeg har allerede givet nogle tips til, hvordan I kan gøre opmærksom på, at museet er på Flickr, så her blot et par tilføjelser. Udover de allerede nævnte, så husk at lige meget, hvor I er repræsenteret med en profil på Internettet, så henled opmærksomheden på, at I også er andre steder. Er I på YouTube, så nævn foruden hjemmesiden også jeres Flickr, Facebook, Twitter etc. Læg et link til Flickr på hjemmesiden. Har I en blog, så integrer et Flickr- lysbilledshow på bloggen. Læg fotos på bloggen via Flickr. Når folk klikker på fotoet bliver de ledt direkte til jeres Flickr-profil. Du konfigurerer til dette inde i “Extending Flickr”. Og, hvorfor ikke sende en opfordring til medlemmerne af museumsgruppen. De om nogen vil blive glade for at tilføje deres fotos til Flickr-gruppen.

Gode råd opstår ikke bare ud af den blå luft. Jeg har derfor især ladet mig inspirere af bloggen “killr flickr tips” samt Thomas Hawks “Top 10 tips for getting attention on Flickr”

Hvis du har lyst til at se et godt eksempel på et museums brug af Flickr, så gå til Brooklyn Museums Flickr – profil. Museet er samtidig et godt eksempel på, hvordan brugen af de sociale medier indgår i en overordnet strategi. Den kan du læse om ved at klikke på dette link.

På bloggen museum2.0 kan du læse et indlæg om, hvor meget web2.0 dit museum kan nå med x antal timer afsat. Selvom jeg tror tidsopgørelsen i indlægget er lige optimistisk nok, giver det alligevel et meget godt overblik.