Foto fra Den Gamle Bys Facebook-album

Mit speciale om danske museer og fællesskaber kan nu hentes ved at klikke på linket i titlen: “Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier”. Det kan også om kort tid lånes på Museologisk Bibliotek, Vartorv, Farvergade 27A, København. En kort pixiudgave med de væsentligste analyseresultater kan læses i blogindlægget “Museer på Facebook og brugermotivation”.

Mit bidrag til Flickr-gruppen “Museum watchers watching”

Jan Gehl deler aktiviteterne i byrummet op i følgende:

Nødvendige aktiviteter – Det kan være at transportere sig fra a til b. Disse aktiviteter påvirkes ikke af omgivelserne. Vi skal jo frem om det er let eller besværligt.

Valgfri aktiviteter – Det kan være, at vi undervejs finder en bænk i en solplet og sætter os ned. De valgfri aktiviteter opstår, når de ydre vilkår er virkeligt gode.

Sociale aktiviteter – Gehl deler de sociale aktiviteter op i passiv kontakt og personlig kontakt. Den passive kontakt kan være, at vi, mens vi sidder på bænken, betragter de andre mennesker i gaden.  Denne form for kontakt kan føre til, at vi får en samtale i gang eller blot siger hej til nogen, som går forbi. Forudsætningen er meget naturligt tilstedeværelse af andre mennesker i fællesrummene.

“Dancers” Cesar Santos. Vinder af Metropolitan Museum of Arts Flickr konkurrence “It´s Time We Met 2010″

Overført til internettet svarer dette til, at en bruger klikker sig ind på et museums hjemmeside for at undersøge åbningstiderne. Det er en nødvendig aktivitet, som kun er påvirket af hjemmesidens “rum” i den forstand, at det kan være let eller besværligt at finde informationen. Er der ikke “en bænk at sidde på” forlader brugeren hjemmesiden så snart den nødvendige aktivitet er ovre. Er der der i mod gjort noget for, at brugeren synes det er rart eller på anden måde givende at opholde sig på siden lidt længere, er der en mulighed for at vælge at blive på siden for en tid. Det kan være, at der på forsiden er forskellige emner at klikke sig videre ind på eller en side med fotos. Er der så oven i købet et “rum”, hvor det er muligt at betragte andre menneskers aktivitet og komme i dialog med museets ansatte og andre museumsbrugere, er der en stor sandsynlighed for, at brugeren vælger at blive endnu længere. For at kunne fungere i sociale sammenhænge har vi nemlig alle behov for løbende at orientere os om den omgivende verden. Vi har behov for at vide mere og for at følge med i store og små begivenheder. Muligheden for at se og høre andre mennesker giver os  ideer og inspiration til handlinger. Oplevelsen af andre mennesker repræsenterer på denne måde et særligt farverigt og stimulusrigt oplevelsestilbud. Gehls pointe er, at vi interesserer os for andre mennesker. Bygninger og andre stillestående emner har ikke samme kvalitet.Og, det behøver ikke være så kompliceret.

Aktivitet som attraktion
Menneskelig aktivitet tiltrækker andre mennesker. Gehl bruger selv eksemplet med en byggeplads i det offentlige rum. Så længe bygningsarbejderne er i aktivitet stopper folk op og ser på. Så snart håndværkerne er gået hjem, er der ingen som har interesse for byggepladsen. Mennesker orienterer sig mod andre mennesker. Vi kan godt lide at opholde os og færdes sammen med andre. Og andre mennesker og menneskelig aktivitet er genstand for større opmærksomhed og interesse end noget andet emne. Det er aktiviteter som kendetegner et rums attraktion. Dette gælder også for internettet. Museumsblogs, hvor museets ansatte fortæller om deres arbejde hører ind under denne kategori. Fotos fra “behind the scenes” og videointerview med kuratorer er andre eksempler.

“Anonymous man re-wrapping: Day 4″ fra Brooklyn Museums Flickr fotoalbum.

Det karakteristiske ved den passive kontakt, der ligger i blot at være i rum med andre og betragte dem er, at det er en kontakt på et beskedent niveau, men dog en kontakt. Dette gælder også for internettet. Samtidig er det en mulig indgang til kontakt på andre niveauer og det er derfor, at det er vigtigt med en delefunktion og et kommentarfelt. Ved at give brugerne mulighed for let at dele, skaber museet grundlag for, at brugerne kan dele informationen med andre på for eksempel Facebook og få en dialog i gang der samt vedligeholde allerede etablerede kontakter. Kommentarfeltet der i mod giver en mulighed for at komme med kommentarer, men også at betragte andres kommentarer og lade sig inspirere af dem. Kommentarfeltet bliver på denne måde en kilde til information om den sociale omverden samt en kilde til inspiration. Altså et stimulerende oplevelsestilbud

Da Dwarf i foråret lavede deres undersøgelse af danskerne på Facebook, var konklusionen at en stor gruppe Facebook-brugere blot ser på. Resultaterne fra mit speciale viser, at denne gruppe er endnu større, når det gælder museers Facebook-sider. Med denne viden om passiv kontakt er det måske slet ikke så alarmerende, at de færreste kommenterer. Blot at klikke ind på et museums Facebook-side kan give en ekstra mulighed for at være sammen med andre på en stilfærdig og uforpligtende måde. Blot dette at se og høre andre er en positiv oplevelse. Og, det kan være en mulig indgang til kontakt på andre niveauer. Gennem Facebook, Flickr eller andre sociale medier kan andre former for kontakt gro frem. Mødet, tilstedeværelsen i det samme rum er den første forudsætning. Det der er vigtig er, at den fysiske struktur understøtter den sociale struktur.

Det der især har interesseret mig er motivationen for fællesskabet. Når jeg i specialet taler om fællesskabsstruktur har jeg især haft fokus på den “lim”, der holder fællesskabet oppe. Og selve analysen har da også brugerne som udgangspunkt. Jeg endte med at se nærmere på Nationalmuseet og Louisianas Facebook-sider, men har også haft en kontrolgruppe på 5 kulturhistoriske museer og 5 kunstmuseer. Clay Shirky´s model for brugermotivation (tilsagn, værktøj, forhandling), som jeg omtalte i forrige indlæg, viste sig at være meget anvendelig. Derudover brugte jeg Nielsens 90/9/1 model over bruger aktivitet i de sociale medier og sammenlignede med Dwarfs undersøgelse af danskernes aktivitet på Facebook, som jeg lavede om til en 51/44/5 model. Tallene står for “betragtere”, aktive og meget aktive. Ikke særligt overraskende viste det sig, at brugerne i forhold til museer lægger sig op ad Nielsens model. Der er ikke det tætte følelsesmæssige bånd, som brugerne har til deres nærmeste netværk af venner og kolleger.  Tre museer lå forholdsvis tæt på Nielsens model:

Nationalmuseet 89,4/10,4/0,2
Handels- og Søfartsmuseet 91,3/8,7/0
Industrimuseet Frederiks Værk 93,3/5,6/1,03

Det der karakteriserer disse tre museer er, at de har en høj grad af aktivitet. De har alle mange opslag, kommenterer ofte på brugernes kommentarer og så har de alle tre stillet deres brugere spørgsmål. Det sidste er der også andre museer, der har gjort, men tallene viser, at dette ikke kan stå alene. Via de tre omtalte “ingredienser” giver museerne inddirekte brugerne et tilsagn om, at de betyder noget for museet. En model som der sagtens kan arbejdes videre med. Det kunne for eksempel være interessant at se, hvad det ville betyde for brugernes motivation, hvis museerne også brugte brugergenereret indhold. Nationalmuseet har gjort det en gang, men de to andre har ikke benyttet sig af dette.

Som den kvikke læser allerede har set, så er alle tre museer kulturhistoriske museer. Ingen af de 6 kunstmuseer i undersøgelsen kom i nærheden af at have en høj brugeraktivitet. Selvom det på Louisianas Facebook-side ser ud som om, at der er en høj brugeraktivitet, viste det sig, at 98 % af deres brugere er “betragtere”. Lignende tal kom frem i forbindelse med kontrolgruppen. Hvad dette skyldes har jeg ikke undersøgt nærmere. Måske en kulturforskel?

Hele specialet kan hentes ved at klikke på linket i titlen: “Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier”

De to af dem stammer fra Rynkeby kirke, som jeg besøgte i april.

De to andre er fra Birkerød kirke

Af de fire er det den nederste, der er sendt flest gange. Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Først og fremmest er det den, der har ligget der længst, fordi den hele tiden har været et “hit”. Det giver et naturligt forspring, men den anden fra Birkerød kirke har ligget der næsten lige så lang tid, så det kan ikke være den eneste grund. Er det mon fordi den lever op til alle vores forestillinger om engle og de andre ikke gør det på samme vis? Er det måden fotografiet er skåret på? Eller er det bare mig, der synes en engel, der vinker er en god hilsen til en ven? Jeg er faktisk gået hen og blevet ret nysgerrig og samtidig illustrerer eksemplet, hvor svært det er at aflæse brugermotivation ud fra statistik. At finde ud af, hvad der motiverer brugerne er en af de udfordringer museerne står overfor, når de begynder at bruge de sociale medier.

Clay Shirky stiller i ”Here Comes Everybody: The Power of Organization without Organizations” (2008) tre elementer op, som kan være en medvirkende årsag til brugernes aktive deltagelse: tilsagn, værktøj og forhandling. ”Tilsagn” er det element, som overbeviser brugeren om, at det giver mening at deltage. ”Værktøj” er som ordet siger det værktøj, som organisationen stiller til rådighed. ”Forhandling” er der, hvor reglerne bliver sat, men det giver mig i dette tilfælde ikke meget hjælp. Det kan hjælpe mig til at forstå statistikken bag brugen af Kalkmaleriapplikationen generelt, men det er ikke det jeg her er ude efter.

Også Nina Simon har lavet en model for brugermotivation, som hun i januar lagde ud på sin blog, men igen er den kun anvendelig generelt set.

Der er simpelthen ikke andet at gøre end spørge brugerne og håbe på, at de svarer og derfor er indlægget i en forkortet form krydsblogget på artblog og Kalkmalerier

Videoerne
Det mest tidskonsumerende var videoerne. Det siger selvfølgelig lidt sig selv, at det er tidskrævende at lave 9 videointerview (én kunstner ønskede ikke et interview), men det var ikke så meget det enkelte interview, der krævede tid. Til hvert interview havde jeg sat en time af. Lidt tid til at snakke og drikke kaffe og så maks ti minutters optagelse. Det sidste var for at minimere tidsforbruget, når jeg skulle klippe. Alt i alt med transport tog hvert interview i gennemsnit to timer. Dog skulle jeg to gange til Fyn, da nogle af kunstnerne bor der og det er klart, at transporttiden i disse tilfælde var højere. Den reelle gennemsnitstid er derfor omkring 2,5 timer.

Det, der for alvor trak tænder ud, var redigeringen. Det skyldes dels, at jeg ikke havde prøvet det før og dels, at det ganske enkelt er tidskrævende. Hver video var først i gennem en råsortering, hvor jeg klippede det fra, som helt sikkert ikke kunne bruges. Så fik videoen lov til at hvile til næste dag, hvor jeg lavede den endelige redigering. Til sidst lavede jeg den indledende overskrift og satte fotos ind.

Nu burde jeg selvfølgelig have siddet med et stopur, men det gjorde jeg ikke, så jeg vil anslå gennemsnitstiden for hver redigering til at være omkring 4 timer. Det er muligvis lidt højt sat.

Herefter brugte jeg tid på at oprette en YouTube konto og uploade videoerne. Det tog omkring et par timer, da jeg uploadede alle videoer på en gang. Efterfølgende har jeg brugt et par timer på at oprette abonnementer, finde foretrukne og finpudse siden. De to første ting er jeg ikke helt færdig med, så alt i alt kommer det nok til at tage ca. 5-6 timer. Når det tager så lang tid at oprette abonnementer og finde foretrukne skyldes det udvælgelsen. De abonnementer og foretrukne, som optræder på siden, skal være relevante i forhold til temaet.

Facebook og blog
Jeg har valgt at bruge min egen blog til projektet og har derfor ikke brugt tid på at oprette en. Det betyder så, at jeg ikke kan sætte Facebook til automatisk at opdatere, da jeg også skriver om andet end udstillingen, men det tager ikke lang tid at lægge et link ud. Den eneste tid jeg har brugt, på at sætte bloggen op til udstillingen, er den halve time det tog mig at lægge informationer ud i højre spalte.

Det tog mig ca. 1 time at oprette Facebooksiden og finpudse den med “favoritsider” og “YouTube boks”. Når det var hurtigere for mig at oprette en Facebook side end en YouTube kanal skyldes det blandt andet, at jeg har langt større erfaring med Facebook end YouTube.

I ugen op til ferniseringen brugte jeg i gennemsnit 2 timer om dagen på at lave blogindlæg og uploade fotos til Facebook. Til gengæld er det svært at sige, hvor mange timer jeg brugte på at tage fotos. Processen var fordelt over hele dagen.

De næste 2 måneder, mens udstillingen kører, har jeg planlagt at opdatere Facebook 3 gange om ugen. Blandt andet med baggrundsmateriale om kunstnerne. Det gennemsnitlige tidsforbrug i den forbindelse kommer med i det endelige resultat.

Wiki
Oprindeligt skulle projektet blot bestå af en Facebook side og en YouTube kanal, men jeg fandt ud af, at der var behov for en side, hvor jeg kunne samle materialet. Det blev en wiki, fordi det er nemt og gratis, men kunne lige så godt have udgået fra en hjemmeside.

Foreløbig har jeg brugt omkring 3 timer på at oprette den og lægge materiale ud. Også her kommer det gennemsnitlige tidsforbrug med i det endelige resultat.

Måske er der andre som har gjort sig nogle erfaringer omkring tidsforbruget i forbindelse med sociale medier? Ellers havde Nina Simon tilbage i 2008 et blogindlæg om emnet.

Jeg har lagt planen for projektet ud som et åbent google dokument,hvis nogen har lyst til at se den.

Her kommer i første omgang, hvad jeg har observeret omkring marketing.

Fig.8: Museers brug af Facebook til marketing i %

En sammenlægning af antallet af museer som bruger Facebook til marketing 50% eller derover viser, at procentdelen af museerne som ser på Facebook ud fra en traditionel marketingsstrategi er 75%.

Fig.9: Procentdel af museer på over 50% marketing fordelt på sider, grupper og profiler

Der er som tallene i fig.9 viser ikke en mindre andel af marketing, når det gælder museer, som har en profil eller en gruppe. Tværtimod er det modsatte tilfældet. Dette antyder, at denne form ikke er valgt for at have en mere personlig tilknytning til museets brugere, men af andre årsager. En af disse kunne være sprogligt at have en mere personlig stil, men hverken Arkens eller Koldinghus´profil adskiller sig i sprogvalg fra størstedelen af museer med sider. Til sammenligning har Skanderborg Museums side en meget personlig stil. Kun 19% af museets opslag er marketing, mens resten er formidling og sproget er med en tydelig personlig afsender. Jeg vender tilbage til Skanderborg Museum, når jeg ser på formidling.

Det er i høj grad annoncering af særarrangementer og særudstillinger, som museerne bruger Facebook til. 23 muser ud af de 40 i analysen (59 %) har udelukkende fortalt om sådanne arrangementer og udstillinger. Det er især kunstmuseerne som ”annoncerer” på denne måde. Ud af de 23 museer er 16 kunstmuseer (70 %). Det interessante ved dette er, at det kommer til at fremstå som om museet slet ikke har en samling. At de er rene udstillingssteder. Dertil kommer, at Statens Museum for Kunst i analyseperioden udelukkende har opslag om koncerter og et enkelt filmarrangement.

I marts offentliggjorte webbureauet Dwarf en survey undersøgelse af Facebook som kommercielt eller socialt medie. Undersøgelsen viser blandt andet, at museer og gallerier ligger på en 12. plads over virksomheder og organisationer som Facebook-brugerne synes godt om (s.33). Dette hænger i høj grad sammen med, at Facebook er knyttet til vores sociale liv. På listen topper Bolig/livstil, Cafe/Restaurant, TV/Radio/Medier. Alle ting som fylder meget for mange i fritiden. Det er oplagt for museerne at vise, at de er så meget mere end et udstillingssted. Dermed ikke være sagt, at de ikke skal annoncere for særarrangementer eller særudstillinger, men det er et interessant tankeeksperiment at forestille sig, hvad der ville ske med besøgstallet, hvis museerne også gjorde opmærksom på deres faste samling.

Men det er jo ikke nok at være på Facebook. Der skal også være aktivitet. I første omgang har jeg valgt at se på tre måleparametre: dialog, marketing og formidling.Analysen er foretaget i uge 49 2009 – uge 8 2010. Derfor vil der være museer på opgørelsen pr. april 2010, som ikke er med i analysen. Der kan også være museer, som står som aktive, men ikke er med, da de ikke var aktive i analysens tre måneder.

Dialog dækker over om museet selv starter en dialog ved for eksempel at stille deres fans et spørgsmål. Senere går jeg nærmere ind i dialogen ved også at se på om museet svarer deres fans eller kommenterer på deres fans kommentarer.

Marketing er opslag om begivenheder og udstillinger. Der findes gråzone opslag indenfor denne kategori, hvor museet samtidig prøver at formidle om det pågældende emne. I den forbindelse er det marketing, hvis formidlingen er knyttet til et opslag om en begivenhed eller udstilling.

Formidling dækker over de opslag, hvor der er mulighed for at blive klogere. Det kan være noget så simpelt som det fotoalbum Fuglsang Kunstmuseum har liggende med fotos og data om udvalgte genstande i Jais Nielsen udstillingen. Eller det kan være blogindlæg, som hos f.eks. Handels- og Søfartsmuseet.

Jeg er endnu ikke begyndt at gå nærmere ind i tallene, men det er næppe overraskende, at langt de fleste museer bruger Facebook til marketing. Ud af de 40 museer, som er med i analysen har 17 udelukkende brugt Facebook til marketing. De resterende 23 har blandet marketing med dialog og formidling. Dog stadig i langt de fleste tilfælde med en overvægt af marketing. 7 har startet en dialog med deres fans og 20 har haft en eller anden form for formidling i større eller mindre omfang. Tallene kan ses i råmaterialet under fanen De tre måleparametre.

Tallene stemmer godt overens med de foreløbige resultater som Nordisk Center for Kulturarv er kommet frem til i deres projekt Kultuarv og sociale medier. Projektet har foruden kulturhistoriske museer også arkiver med i undersøgelsen. Det er muligt at følge med i projektet via deres blog, som Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet bestyrer

I analysen har jeg valgt udelukkende at se på de statslige og statsanerkendte museer. Dette valg har jeg foretaget for at sætte en naturlig begrænsning. De fonds-, forenings- og privatejede museer figurer derfor ikke i opgørelsen. Heller ikke et museum som Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg som sorterer under Slots- og Ejendomsstyrelsen er med i analysen. Eller Middelaldercentret i Nykøbing F. som er et eksperimental-arkæologisk Center og altså ikke et museum. Korriger mig endelig, hvis jeg tager fejl.

I valget af museer er jeg gået ud fra den liste over statslige og statsanerkendte museer, som er tilgængelig på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside

Danske museer på Facebook pr. april 2010

Fire museer er tilstede to gange. Danmarks Tekniske Museum har to profiler, hvoraf den ene er inaktiv. AROS har både en side og en gruppe. Begge er aktive. Koldinghus har både en profil og en gruppe, hvoraf gruppen er inaktiv. Museum Sønderjylland har to grupper, hvoraf den ene er inaktiv. Disse fire museers dobbelte tilstedeværelse er ikke talt med i det samlede antal museer (de tre øverste bokse), men de optræder to gange under opdelingen i sider, profiler og grupper. Da det kun er AROS, som er aktive begge steder, har det kun betydning i denne sammenhæng. AROS´side er den der er mest aktiv med 14 opslag i analyseperioden (uge 49 2009 – uge 8 2010) mod 7 i gruppen.

Af de 8 statslige museer er 5 repræsenteret på Facebook. 4 af disse er aktive. 2 hovedmuseer er repræsenteret (Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst). Statens Forsvarshistoriske Museum er repræsenteret 3 gange. Dels som Statens Forsvarshistoriske Museum (gruppe) og dels som henholdsvis Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet (sider). Statens Forsvarshistoriske Museums gruppe er inaktiv, mens Tøjhusmuseets og Orlogsmuseets sider er aktive. Begge sider er oprettet i første halvdel af 2010, mens gruppen er oprettet i november 2007.

Den række af sammenlægninger, der har været i den seneste tid afspejler sig ikke entydigt i måden museerne har valgt at optræde på Facebook. Det er stadig i langt overvejende grad det enkelte museum, som er tilstede. Derfor kræver det en helt anden inddeling at udregne procentdelen af museer på Facebook.

Med udgangspunkt i sammenlægningerne ser tallene således ud:

Ifølge Kulturarvsstyrelsens liste er der i alt 124 statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Det vil sige at ≈43 % af disse er repræsenteret på Facebook. Langt de fleste sammenlagte museer er repræsenteret via et eller flere museer. På den måde kan man sige, at museet ikke er repræsenteret som sådan, men gennem en ”afdeling”, men da befolkningen næppe går rundt og tænker, at Skive Ny Kunstmuseum nu er Museum Salling, giver dette kun mening i en analyse og ikke i dagligdagen. Enkelte af de sammenlagte museer er foruden at være repræsenteret af en sådan ”afdeling” også repræsenteret i sin nye form. Dette gælder for Museum Lolland-Falster og som tidligere nævnt Statens Forsvarshistoriske Museum.

Ifølge listen fordeler de statslige og statsanerkendte museer sig på 88 kulturhistoriske museer, 34 kunstmuseer og 2 naturhistoriske museer. Deres repræsentation på Facebook fordeler sig på følgende vis:

De kulturhistoriske museer er dermed den gruppe med den laveste repræsentation i det kun 39,5% af de 88 museer er repræsenteret. Yderligere er kun 33% aktive. Dernæst kommer de naturhistoriske museer med en repræsentation på 50%. Og endelig kunstmuseerne med en repræsentation på 53% ud af 34 museer.

Det må vist være tal nok for denne gang.

Danske museer på Facebook pr. marts 2010

Sider (32 museer)
AROS
Kunstindustrimuseet
Danish Technical Museum
Danmarks Industrimuseum Horsens
Danmarks Tekniske Museum
Den Gamle By
Det Nationalhistoriske Museum
Frilandsmuseet i Maribo
Fuglsang Kunstmusum
Fyns Kunstmuseum
Glud Museum
Handels- og Søfartsmuseet Kronborg
HEART
Horsens Kunstmuseum
Industrimuseet Frederiks Værk
Karen Blixen Museet
Kvindemuseet
Louisiana
Medicinsk Museion
Moesgård Museum
Museet for Fotokunst
Museum Lolland-Falster
Nationalmuseet
Naturama
Ny Carlsberg Glyptotek
Ordrupgaard
Skagens Museum
Skagens By- og Egnsmuseum
SNYK Skive Kunstmusem
Statens Museum for Kunst
Teatermuseet
Trapholt
Vikingeskibsmuseet

Profiler (3 museer)
Arken
Museet på Koldinghus
Museet på Sønderskov

Grupper (4 museer)

AROS
Koldinghus
Bornholms Kunstmuseum
Vestsjællands Kunstmuseum

Danmarks Tekniske Museum har nu to Sider. Den ene er dannet i juni 2008 og den anden i marts 2010.  Med den første Side (fra 2008) var museet blandt de første museer på Facebook, kun overgået af Moesgård Museum, som var allerførst i februar 2008. Desværre gik museet hurtigt “dødt” og der er kun to poster på Væggen. Museet kom på Facebook i en tid, hvor der var stor usikkerhed omkring, hvad det skulle bruges til. Måske er det også derfor at Siden fra 2008 har det engelske navn: Danish Technical Museum. Jeg var i samme periode selv initiativtager til at starte en side for FARMA (Farmaceutisk Fakultet, Kbh.s Universitet), hvor jeg arbejdede på det tidspunkt og kan godt huske fornemmelsen af at famle i blinde. Det er ikke altid optimalt at være først. Da museet er dansk er det fornuftigt at vælge den danske titel til den nye side. Måske skulle de lave lidt reklame for denne side via den gamle? Der er trods alt 146 fans på den gamle og de kunne da være rare at få med over.

Langt de fleste har, som det er tydeligt at se, en Side, men enkelte har valgt at lave en Profil. Det ligner lidt en trend, hvis jeg skal dømme efter de anmodninger jeg personligt får og jeg er ikke ubetinget begejstret. For mig er det lettere grænseoverskridende, at et museum kan følge med i mine statusopdateringer og, at vi på denne måde skal være “tæt” på hinanden. Jeg har indtil videre kun kigget løst på to profiler: Arkens og Museet på Koldinghus´. Hvor Arken ser ud til at benytte Profilen til en lettere og mere kammeratlig tone, ligner Koldinghus´Profil umiddelbart mere de andre museers. Koldinghus har samtidig vaklet lidt og først lavet en Gruppe, som et par måneder efter er blevet afløst af Profilen (henholdsvis juni 2009 og september 2009).  Det er ikke nemt.

Grupper giver i sammenhæng med museer ikke så meget mening. Slet ikke nu, hvor de er fjernet fra startsiden og dermed er mere eller mindre usynlige. Det eneste skulle da være, hvis en meget aktiv venskabsforening ønskede at lave en gruppe for dens medlemmer eller museet havde et specielt emne, som det ønskede at samle en gruppe omkring. Personligt har jeg dog endnu ikke set nogen grupper fungere optimalt. Måske for nogen med en dedikeret interesse for et bestemt emne.

Christian Kjær fra Officekonsulenterne havde i september sidste år et blogindlæg om Sider vs Grupper, som jeg kan anbefale at læse.

Hvis jeg har glemt nogen, vil jeg sætte stor pris på en kommentar.