Efter, at jeg havde lavet analysen i torsdags sendte et venligt menneske fra Kulturarvsstyrelsen mig en oversigt over statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Dette skyldes, at jeg var lidt usikker på opgørelsen der ligger på styrelsens side. Jeg er meget glad for det hurtige svar og har lagt notatet, så alle kan se det: Bilag – statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Det betyder, at jeg har rettet en smule i tallene i indlægget fra i torsdags, men den overordnede konklusion, at kunstmuseerne er stærkere repræsenteret på Facebook, ændrer det ikke ved. Det viser dog en anden problematik. Nemlig den, at med sammenlægningerne  af museer er der opstået en række “blandingsmuseer” som både er kulturhistoriske museer og kunstmuseer. I et tilfælde yderligere også naturhistorisk. Jeg var egentlig godt klar over problematikken, men valgte i første omgang for overskuelighedens skyld at benævne disse “kulturhistoriske” museer. I min endelige analyse vælger jeg højst sandsynligt at lave en tredie kategori: “blandingsmuseer”.

Men det er jo ikke nok at være på Facebook. Der skal også være aktivitet. I første omgang har jeg valgt at se på tre måleparametre: dialog, marketing og formidling.Analysen er foretaget i uge 49 2009 – uge 8 2010. Derfor vil der være museer på opgørelsen pr. april 2010, som ikke er med i analysen. Der kan også være museer, som står som aktive, men ikke er med, da de ikke var aktive i analysens tre måneder.

Dialog dækker over om museet selv starter en dialog ved for eksempel at stille deres fans et spørgsmål. Senere går jeg nærmere ind i dialogen ved også at se på om museet svarer deres fans eller kommenterer på deres fans kommentarer.

Marketing er opslag om begivenheder og udstillinger. Der findes gråzone opslag indenfor denne kategori, hvor museet samtidig prøver at formidle om det pågældende emne. I den forbindelse er det marketing, hvis formidlingen er knyttet til et opslag om en begivenhed eller udstilling.

Formidling dækker over de opslag, hvor der er mulighed for at blive klogere. Det kan være noget så simpelt som det fotoalbum Fuglsang Kunstmuseum har liggende med fotos og data om udvalgte genstande i Jais Nielsen udstillingen. Eller det kan være blogindlæg, som hos f.eks. Handels- og Søfartsmuseet.

Jeg er endnu ikke begyndt at gå nærmere ind i tallene, men det er næppe overraskende, at langt de fleste museer bruger Facebook til marketing. Ud af de 40 museer, som er med i analysen har 17 udelukkende brugt Facebook til marketing. De resterende 23 har blandet marketing med dialog og formidling. Dog stadig i langt de fleste tilfælde med en overvægt af marketing. 7 har startet en dialog med deres fans og 20 har haft en eller anden form for formidling i større eller mindre omfang. Tallene kan ses i råmaterialet under fanen De tre måleparametre.

Tallene stemmer godt overens med de foreløbige resultater som Nordisk Center for Kulturarv er kommet frem til i deres projekt Kultuarv og sociale medier. Projektet har foruden kulturhistoriske museer også arkiver med i undersøgelsen. Det er muligt at følge med i projektet via deres blog, som Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet bestyrer