Danske museer på Facebook

tirsdag, 6. april 2010 - 14:23

Påskeferien er slut og det er tid til at komme i arbejdstøjet igen.  Den bedste overspringshandling jeg kender i forhold til at udskyde selve analysen er at lave lister! Der findes ganske enkelt ikke noget bedre.  For det lugter da lidt af fisk. Med god vilje kan enhver liste jo dække sig ind under at være brugbar i selve analysen.  Så her er dagens liste:

Danske museer på Facebook pr. marts 2010

Sider (32 museer)
AROS
Kunstindustrimuseet
Danish Technical Museum
Danmarks Industrimuseum Horsens
Danmarks Tekniske Museum
Den Gamle By
Det Nationalhistoriske Museum
Frilandsmuseet i Maribo
Fuglsang Kunstmusum
Fyns Kunstmuseum
Glud Museum
Handels- og Søfartsmuseet Kronborg
HEART
Horsens Kunstmuseum
Industrimuseet Frederiks Værk
Karen Blixen Museet
Kvindemuseet
Louisiana
Medicinsk Museion
Moesgård Museum
Museet for Fotokunst
Museum Lolland-Falster
Nationalmuseet
Naturama
Ny Carlsberg Glyptotek
Ordrupgaard
Skagens Museum
Skagens By- og Egnsmuseum
SNYK Skive Kunstmusem
Statens Museum for Kunst
Teatermuseet
Trapholt
Vikingeskibsmuseet

Profiler (3 museer)
Arken
Museet på Koldinghus
Museet på Sønderskov

Grupper (4 museer)

AROS
Koldinghus
Bornholms Kunstmuseum
Vestsjællands Kunstmuseum

Danmarks Tekniske Museum har nu to Sider. Den ene er dannet i juni 2008 og den anden i marts 2010.  Med den første Side (fra 2008) var museet blandt de første museer på Facebook, kun overgået af Moesgård Museum, som var allerførst i februar 2008. Desværre gik museet hurtigt “dødt” og der er kun to poster på Væggen. Museet kom på Facebook i en tid, hvor der var stor usikkerhed omkring, hvad det skulle bruges til. Måske er det også derfor at Siden fra 2008 har det engelske navn: Danish Technical Museum. Jeg var i samme periode selv initiativtager til at starte en side for FARMA (Farmaceutisk Fakultet, Kbh.s Universitet), hvor jeg arbejdede på det tidspunkt og kan godt huske fornemmelsen af at famle i blinde. Det er ikke altid optimalt at være først. Da museet er dansk er det fornuftigt at vælge den danske titel til den nye side. Måske skulle de lave lidt reklame for denne side via den gamle? Der er trods alt 146 fans på den gamle og de kunne da være rare at få med over.

Langt de fleste har, som det er tydeligt at se, en Side, men enkelte har valgt at lave en Profil. Det ligner lidt en trend, hvis jeg skal dømme efter de anmodninger jeg personligt får og jeg er ikke ubetinget begejstret. For mig er det lettere grænseoverskridende, at et museum kan følge med i mine statusopdateringer og, at vi på denne måde skal være “tæt” på hinanden. Jeg har indtil videre kun kigget løst på to profiler: Arkens og Museet på Koldinghus´. Hvor Arken ser ud til at benytte Profilen til en lettere og mere kammeratlig tone, ligner Koldinghus´Profil umiddelbart mere de andre museers. Koldinghus har samtidig vaklet lidt og først lavet en Gruppe, som et par måneder efter er blevet afløst af Profilen (henholdsvis juni 2009 og september 2009).  Det er ikke nemt.

Grupper giver i sammenhæng med museer ikke så meget mening. Slet ikke nu, hvor de er fjernet fra startsiden og dermed er mere eller mindre usynlige. Det eneste skulle da være, hvis en meget aktiv venskabsforening ønskede at lave en gruppe for dens medlemmer eller museet havde et specielt emne, som det ønskede at samle en gruppe omkring. Personligt har jeg dog endnu ikke set nogen grupper fungere optimalt. Måske for nogen med en dedikeret interesse for et bestemt emne.

Christian Kjær fra Officekonsulenterne havde i september sidste år et blogindlæg om Sider vs Grupper, som jeg kan anbefale at læse.

Hvis jeg har glemt nogen, vil jeg sætte stor pris på en kommentar.

Bookmark and Share

5 comments

  1. Linea Hansen

    Jeg har lige let flere fra min tidligere liste. Har ikke tjekket igen, at de fortsat holder deres sider kørende – men det er fra mit tjek i september 2009. Sorry hvis du allerede har dem. Mine øjne er lidt firkantede, selvom jeg prøver at få dem til at være normale…

    Glyptoteket
    Næstved Museum
    Danmarks Mediemuseum (gruppe)
    Museet for Varde By og omegn (gruppe)
    Museums Sønderjylland (to forskellige grupper)
    Møntergården
    Vejle Museum (gruppe)
    Gammel Estrup, Herregårdsmuseet
    Dansk Landbrugsmuseum (gruppe)

    Kendetegnet ved dem, der er røget udenfor din liste er at de fleste er (eller var i hvert fald i sept. 2009) nogle bittesmå grupper/sider. Lige med undtagelse af Glyptoteket (findes under Ny Carlsberg Glyptotek. The official page!)

    Smil fra et af de andre specialehjørner /L

  2. Charlotte Frantzdatter

    Det der med listerne kender jeg kun alt for godt. Dem har jeg også lavet en del af, foruden meget store excel ark :P

    Jeg vil give dig ret i din holdning til profiler. Jeg er selv “venner” med fx universitetet, men et eller andet sted er det en lidt underlig konstellation. Man kan jo ikke være ven med en organisation. Selv ville jeg nok foretrække at lave en side, hvis jeg skulle promovere en organisation.

  3. Birgitte Sværke Pedersen

    Åh ja, Charlotte excel ark har jeg også! De er gode! Og, tak Linea for tilføjelserne til listen. Der var rigtig nok nogen jeg havde overset. I samme åndedrag fandt jeg en af de grupper jeg nævnte: en gruppe dedikeret til et bestemt emne. Nemlig møllelauget omkring Herluflille Mølle, men heller ikke der er der den store aktivitet.

  4. Linea Hansen

    Hov ja forresten – det med venner er lidt en besynderlig ting. Også fordi fx Køge Byhistoriske Arkiv også kommenterer på ens opdateringer. Jeg synes indtil videre at det har været meget hyggeligt med lige præcis arkivet, men der er ikke mange institutioner jeg egentlig har lyst til kommentarer fra. Svær balance! Også fordi det jo kan forstærke forholdet til institutionen, men samtidig er lidt grænseoverskridende. Birgitte – det må få plads i dit speciale! (mit er fyldt op!)

  5. Birgitte Sværke Pedersen

    Ja, Linea det er klart en problematik som er værd at presse ind i mit speciale :-) , men nu får vi at se om jeg kan finde rygdækning for det.

    Og så voksede listen yderligere takket være Charlotte S.H. Jensen som har lagt sin og NCKs liste ud på NCKs blog. I samme indlæg er det i øvrigt muligt at se en video med Charlottes oplæg på konferencen “Var tager museet slut?” samt hjælpe NCKs undersøgelse af de nordiske kulturarvsinstitutioners tilstedeværelse i de sociale medier gennem besvarelse af et spørgeskema

No trackbacks/pingbacks

Leave a comment

You can use the following tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>