Via Kalkmaleriapplikationen på Facebook er det muligt at sende fire forskellige engle til sine venner.

De to af dem stammer fra Rynkeby kirke, som jeg besøgte i april.

De to andre er fra Birkerød kirke

Af de fire er det den nederste, der er sendt flest gange. Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Først og fremmest er det den, der har ligget der længst, fordi den hele tiden har været et “hit”. Det giver et naturligt forspring, men den anden fra Birkerød kirke har ligget der næsten lige så lang tid, så det kan ikke være den eneste grund. Er det mon fordi den lever op til alle vores forestillinger om engle og de andre ikke gør det på samme vis? Er det måden fotografiet er skåret på? Eller er det bare mig, der synes en engel, der vinker er en god hilsen til en ven? Jeg er faktisk gået hen og blevet ret nysgerrig og samtidig illustrerer eksemplet, hvor svært det er at aflæse brugermotivation ud fra statistik. At finde ud af, hvad der motiverer brugerne er en af de udfordringer museerne står overfor, når de begynder at bruge de sociale medier.

Clay Shirky stiller i ”Here Comes Everybody: The Power of Organization without Organizations” (2008) tre elementer op, som kan være en medvirkende årsag til brugernes aktive deltagelse: tilsagn, værktøj og forhandling. ”Tilsagn” er det element, som overbeviser brugeren om, at det giver mening at deltage. ”Værktøj” er som ordet siger det værktøj, som organisationen stiller til rådighed. ”Forhandling” er der, hvor reglerne bliver sat, men det giver mig i dette tilfælde ikke meget hjælp. Det kan hjælpe mig til at forstå statistikken bag brugen af Kalkmaleriapplikationen generelt, men det er ikke det jeg her er ude efter.

Også Nina Simon har lavet en model for brugermotivation, som hun i januar lagde ud på sin blog, men igen er den kun anvendelig generelt set.

Der er simpelthen ikke andet at gøre end spørge brugerne og håbe på, at de svarer og derfor er indlægget i en forkortet form krydsblogget på artblog og Kalkmalerier

De seneste par dage har jeg arbejdet med at se på de politiske krav og intentioner, som museerne arbejder under.

Ser man på det seneste udspil fra Kulturministeriet: ”Kultur for alle” (2009) er ord som vidensdeling og dialog samt begreber som brugerinddragelse og social inklusion i fokus. Kulturen skal ud til alle, også de der i dag ikke bruger museerne.

”Kultur for alle” bygger videre på intentionerne fra rapporten ”Reach out” fra 2008, men hvor ”Reach out” var et inspirationskatalog er der i ”Kultur for alle” krav om, at museerne lever op til intentionerne. Museerne skal gå i dialog med brugere og ikke-brugere og de skal dele deres viden med hinanden og resten af samfundet.

Ser man på intentioner og krav i forhold til nye medier, så spiller de stadig en forholdsvis lille, men dog vigtig rolle. I ”Kultur for alle” bliver der lagt vægt på, at digitaliseringen af kulturarven fortsættes. En konklusion der bygger videre på rapporten ”Digitalisering af Kulturarven” fra 2009, hvor et udvalg under Kulturministeriet kom med forslag til digitalisering af udvalgte dele af kulturarven. Desuden er der i ”Kultur for alle” et pålæg om at fremme brugen af nye teknologier i museernes formidling. Ligeledes gøres der i ansøgningsvejledningen til de generelle midler under museumsloven opmærksom på, at et af Kulturministeriets fokusområder de kommende år er ”Nye medier” .

Med Formidlingsplanen har kulturarvsstyrelsen haft fokus på museernes formidling i perioden 2007-2010. Formidling på internettet fylder meget i og med, at der både kan søges til digital formidling gennem digitaliseringspuljen og formidlingspuljen . Desuden kan der søges til digitalisering gennem Kulturnet Danmark puljen. Af de projekter, som i perioden har fået tilskud gennem formidlingspuljen, er der kun et, som tager sit udgangspunkt i de sociale medier. Nemlig Nationalmuseets ”Flirt, filosofi og facebook”. Digitalisering bliver altså i høj grad tolket som selvstændige projekter på egne platforme. En tendens som også kommer til udtryk i bogen ”Digital museumsformidling – i brugerperspektiv” fra 2009.

I ”Kultur for alle” lægges der også stor vægt på en udvikling af museernes markedsføring, således at så mange borgere som muligt får oplysninger om de kulturtilbud museerne har. Der lægges op til, at museerne i højere grad tænker på, hvor brugerne henter deres oplysninger og krav om, at de i højere grad end i dag, når andre borgere end museets kernebrugere. Internettet bliver ikke nævnt i denne sammenhæng, men der lægges op til, at museerne går nye veje for at nå brugerne. Med ”Nye medier” som et fokusområder er det nærliggende at antage, at der i denne sammenhæng også bliver tænkt på disse.

Intentionerne fra kulturministeriet går hånd i hånd med den internationale udvikling indenfor museologien som går under betegnelsen ”ny museologi”. Udviklingen er dels drevet indefra, men også i udlandet har museerne mærket et politisk pres i retning af en større åbenhed og mere fokus på brugerne af museerne. Spørgsmålet er, hvor stor en del af personalet på de danske museer, som er fortalere for “ny museologi” og om alle disse nye tiltag, krav og forventninger bliver set som en opbakning til tiltag, som allerede er igang? Det er aldrig nemt at sige, hvem der kom først: hønen eller ægget?

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus, så jeg overvejer at inddrage mit eget projekt i specialet. Projektet kan give mig svar på nogle af de spørgsmål, som ikke kan klares ved blot at observere. De endelige resultater må I vente med, da projektet kører indtil 15. august, men jeg har allerede gjort mig nogle erfaringer omkring tidsforbruget.

Videoerne
Det mest tidskonsumerende var videoerne. Det siger selvfølgelig lidt sig selv, at det er tidskrævende at lave 9 videointerview (én kunstner ønskede ikke et interview), men det var ikke så meget det enkelte interview, der krævede tid. Til hvert interview havde jeg sat en time af. Lidt tid til at snakke og drikke kaffe og så maks ti minutters optagelse. Det sidste var for at minimere tidsforbruget, når jeg skulle klippe. Alt i alt med transport tog hvert interview i gennemsnit to timer. Dog skulle jeg to gange til Fyn, da nogle af kunstnerne bor der og det er klart, at transporttiden i disse tilfælde var højere. Den reelle gennemsnitstid er derfor omkring 2,5 timer.

Det, der for alvor trak tænder ud, var redigeringen. Det skyldes dels, at jeg ikke havde prøvet det før og dels, at det ganske enkelt er tidskrævende. Hver video var først i gennem en råsortering, hvor jeg klippede det fra, som helt sikkert ikke kunne bruges. Så fik videoen lov til at hvile til næste dag, hvor jeg lavede den endelige redigering. Til sidst lavede jeg den indledende overskrift og satte fotos ind.

Nu burde jeg selvfølgelig have siddet med et stopur, men det gjorde jeg ikke, så jeg vil anslå gennemsnitstiden for hver redigering til at være omkring 4 timer. Det er muligvis lidt højt sat.

Herefter brugte jeg tid på at oprette en YouTube konto og uploade videoerne. Det tog omkring et par timer, da jeg uploadede alle videoer på en gang. Efterfølgende har jeg brugt et par timer på at oprette abonnementer, finde foretrukne og finpudse siden. De to første ting er jeg ikke helt færdig med, så alt i alt kommer det nok til at tage ca. 5-6 timer. Når det tager så lang tid at oprette abonnementer og finde foretrukne skyldes det udvælgelsen. De abonnementer og foretrukne, som optræder på siden, skal være relevante i forhold til temaet.

Facebook og blog
Jeg har valgt at bruge min egen blog til projektet og har derfor ikke brugt tid på at oprette en. Det betyder så, at jeg ikke kan sætte Facebook til automatisk at opdatere, da jeg også skriver om andet end udstillingen, men det tager ikke lang tid at lægge et link ud. Den eneste tid jeg har brugt, på at sætte bloggen op til udstillingen, er den halve time det tog mig at lægge informationer ud i højre spalte.

Det tog mig ca. 1 time at oprette Facebooksiden og finpudse den med “favoritsider” og “YouTube boks”. Når det var hurtigere for mig at oprette en Facebook side end en YouTube kanal skyldes det blandt andet, at jeg har langt større erfaring med Facebook end YouTube.

I ugen op til ferniseringen brugte jeg i gennemsnit 2 timer om dagen på at lave blogindlæg og uploade fotos til Facebook. Til gengæld er det svært at sige, hvor mange timer jeg brugte på at tage fotos. Processen var fordelt over hele dagen.

De næste 2 måneder, mens udstillingen kører, har jeg planlagt at opdatere Facebook 3 gange om ugen. Blandt andet med baggrundsmateriale om kunstnerne. Det gennemsnitlige tidsforbrug i den forbindelse kommer med i det endelige resultat.

Wiki
Oprindeligt skulle projektet blot bestå af en Facebook side og en YouTube kanal, men jeg fandt ud af, at der var behov for en side, hvor jeg kunne samle materialet. Det blev en wiki, fordi det er nemt og gratis, men kunne lige så godt have udgået fra en hjemmeside.

Foreløbig har jeg brugt omkring 3 timer på at oprette den og lægge materiale ud. Også her kommer det gennemsnitlige tidsforbrug med i det endelige resultat.

Måske er der andre som har gjort sig nogle erfaringer omkring tidsforbruget i forbindelse med sociale medier? Ellers havde Nina Simon tilbage i 2008 et blogindlæg om emnet.

Jeg har lagt planen for projektet ud som et åbent google dokument,hvis nogen har lyst til at se den.

Jeg er i Viborg og sætte udstillingen Laboratorium op. Processen kan følges på Facebook og kunstnerne præsenteres på YouTube. Så lige nu har jeg mere travlt med praksis end teori.

Hvordan beskriver du din afdeling på 30 sekunder

Eller det tager 30 sekunder at hænge et maleri op – hvis du skynder dig

Videoerne er en del af projektet 30 sekunder af kunstneren og filmmageren Thilo Hoffmann.

På artblog har jeg lagt den mest underholdende af dem alle, men du kan også gå til MoMas hjemmeside og se alle videoer i serien

For øjeblikket bliver der ikke skrevet meget speciale. Jeg klipper videoer. Små introer til de kunstnere, som deltager i udstillingen Laboratorium på Brænderigården i Viborg (12.juni-15. august). En udstilling jeg er kurator på sammen med Nina Kleivan og Pernelle Maegaard.

Men jeg kan alligevel ikke helt holde mig fra museumsverden og inspireret af Martins Museumsblog er jeg begyndt at planlægge et par museumsstop, når nu jeg alligevel skal til Jylland.

En af de udstillinger jeg er meget fristet til at lægge ind i programmet er Byens Puls på Kulturhistorisk Museum Randers.

Formidling

Fig.9: Museers brug af Facebook til formidling

Når vi ser bort fra, at 19 museer slet ikke bruger Facebook til formidling, så har de fleste museer som bruger Facebook til dette 25-49% opslag af denne art. Kun 20 % bruger mellem 50-100 % af deres tilstedeværelse på Facebook til formidling.Kunstmuseerne er i undertal idet kun et kunstmuseum befinder sig i denne kategori. Nemlig Bornholms Kunstmuseum. Det er dog ikke museum, som er særligt aktivt på Facebook.

De øvrige museer er alle kulturhistoriske.

3 museer bruger i høj grad deres blogs på Facebook. Disse er Nationalmuseet, Moesgård Museum og Handels – og Søfartsmuseet. De integrerer hermed et andet socialt medie på Facebook og opnår på denne måde både at gøre opmærksom på dette medies eksistens samt at formidle museets forskning. Nationalmuseet og Moesgård Museum har begge flere blogs, mens Handels- og Søfartsmuseet har en, hvor museet samlet formidler museets forskning samt giver et indblik ”bag scenen” på museet. Alle Handels- og Søfartsmuseets blogindlæg slås op på Facebook og udgør, med en enkelt undtagelse, opslagene. På Nationalmuseet og Moesgård museums Facebook sider er det ikke på samme måde alle blogindlæg, som bliver slået op.

Museum Sønderjylland har ingen blog, men bruger noterne og fotoalbummet på Facebook til at formidle om deres udgravninger. Dette er en fin løsning for et lille museum med begrænsede resourcer.

Vikingeskibsmuseet integrerer den formidling, der er på museets hjemmeside. Desuden bruger museet video i formidlingen på Facebook samt henviser til andre medier som DR og fagmagasiner. Dog kun hvis disse mediers indslag omhandler formidling fra Vikingeskibsmuseet. Det samme gælder for Nationalmuseet.

Skanderborg Museum linker også til eksterne sites, dog i et langt større omfang end Vikingeskibsmuseet, idet museet også linker til sites som generelt omhandler museets kerneområder. Signalet er tydeligvis, at museet er interesseret i at underbygge og udvide brugernes viden om områderne. Desuden viser museet på denne måde, at det ser sig selv som en del et netværk på internettet. Dette er et skred i den generelle museumsopfattelse, hvor museer generelt giver indtryk af oftest at se sig selv, som unikke størrelser, der højest linker til andre museer. Internettets struktur påvirker på denne måde museets selvopfattelse.
Museet bruger desuden fotoalbummet til at formidle museets fund.

Glud Museum har i analyseperioden ligesom Bornholms Kunstmuseum ikke været særligt aktive. Dette skyldes dog, at museet er et frilandsmuseum og derfor ikke har udadvendte aktiviteter i vinterperioden.