Brugermotivation

torsdag, 15. juli 2010 - 15:38 | No comments »

Via Kalkmaleriapplikationen på Facebook er det muligt at sende fire forskellige engle til sine venner.

De to af dem stammer fra Rynkeby kirke, som jeg besøgte i april.

Rynkeby kirke

Rynkeby kirke

De to andre er fra Birkerød kirke

Birkerød

Birkerød

Af de fire er det den nederste, der er sendt flest gange. Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Først og fremmest er det den, der har ligget der længst, fordi den hele tiden har været et “hit”. Det giver et naturligt forspring, men den anden fra Birkerød kirke har ligget der næsten lige så lang tid, så det kan ikke være den eneste grund. Er det mon fordi den lever op til alle vores forestillinger om engle og de andre ikke gør det på samme vis? Er det måden fotografiet er skåret på? Eller er det bare mig, der synes en engel, der vinker er en god hilsen til en ven? Jeg er faktisk gået hen og blevet ret nysgerrig og samtidig illustrerer eksemplet, hvor svært det er at aflæse brugermotivation ud fra statistik. At finde ud af, hvad der motiverer brugerne er en af de udfordringer museerne står overfor, når de begynder at bruge de sociale medier.

Clay Shirky stiller i ”Here Comes Everybody: The Power of Organization without Organizations” (2008) tre elementer op, som kan være en medvirkende årsag til brugernes aktive deltagelse: tilsagn, værktøj og forhandling. ”Tilsagn” er det element, som overbeviser brugeren om, at det giver mening at deltage. ”Værktøj” er som ordet siger det værktøj, som organisationen stiller til rådighed. ”Forhandling” er der, hvor reglerne bliver sat, men det giver mig i dette tilfælde ikke meget hjælp. Det kan hjælpe mig til at forstå statistikken bag brugen af Kalkmaleriapplikationen generelt, men det er ikke det jeg her er ude efter.

Også Nina Simon har lavet en model for brugermotivation, som hun i januar lagde ud på sin blog, men igen er den kun anvendelig generelt set.

Der er simpelthen ikke andet at gøre end spørge brugerne og håbe på, at de svarer og derfor er indlægget i en forkortet form krydsblogget på artblog og Kalkmalerier

Bookmark and Share

Det politiske landskab

torsdag, 8. juli 2010 - 12:02 | No comments »

De seneste par dage har jeg arbejdet med at se på de politiske krav og intentioner, som museerne arbejder under.

Ser man på det seneste udspil fra Kulturministeriet: ”Kultur for alle” (2009) er ord som vidensdeling og dialog samt begreber som brugerinddragelse og social inklusion i fokus. Kulturen skal ud til alle, også de der i dag ikke bruger museerne.

”Kultur for alle” bygger videre på intentionerne fra rapporten ”Reach out” fra 2008, men hvor ”Reach out” var et inspirationskatalog er der i ”Kultur for alle” krav om, at museerne lever op til intentionerne. Museerne skal gå i dialog med brugere og ikke-brugere og de skal dele deres viden med hinanden og resten af samfundet.

Ser man på intentioner og krav i forhold til nye medier, så spiller de stadig en forholdsvis lille, men dog vigtig rolle. I ”Kultur for alle” bliver der lagt vægt på, at digitaliseringen af kulturarven fortsættes. En konklusion der bygger videre på rapporten ”Digitalisering af Kulturarven” fra 2009, hvor et udvalg under Kulturministeriet kom med forslag til digitalisering af udvalgte dele af kulturarven. Desuden er der i ”Kultur for alle” et pålæg om at fremme brugen af nye teknologier i museernes formidling. Ligeledes gøres der i ansøgningsvejledningen til de generelle midler under museumsloven opmærksom på, at et af Kulturministeriets fokusområder de kommende år er ”Nye medier” .

Med Formidlingsplanen har kulturarvsstyrelsen haft fokus på museernes formidling i perioden 2007-2010. Formidling på internettet fylder meget i og med, at der både kan søges til digital formidling gennem digitaliseringspuljen og formidlingspuljen . Desuden kan der søges til digitalisering gennem Kulturnet Danmark puljen. Af de projekter, som i perioden har fået tilskud gennem formidlingspuljen, er der kun et, som tager sit udgangspunkt i de sociale medier. Nemlig Nationalmuseets ”Flirt, filosofi og facebook”. Digitalisering bliver altså i høj grad tolket som selvstændige projekter på egne platforme. En tendens som også kommer til udtryk i bogen ”Digital museumsformidling – i brugerperspektiv” fra 2009.

I ”Kultur for alle” lægges der også stor vægt på en udvikling af museernes markedsføring, således at så mange borgere som muligt får oplysninger om de kulturtilbud museerne har. Der lægges op til, at museerne i højere grad tænker på, hvor brugerne henter deres oplysninger og krav om, at de i højere grad end i dag, når andre borgere end museets kernebrugere. Internettet bliver ikke nævnt i denne sammenhæng, men der lægges op til, at museerne går nye veje for at nå brugerne. Med ”Nye medier” som et fokusområder er det nærliggende at antage, at der i denne sammenhæng også bliver tænkt på disse.

Intentionerne fra kulturministeriet går hånd i hånd med den internationale udvikling indenfor museologien som går under betegnelsen ”ny museologi”. Udviklingen er dels drevet indefra, men også i udlandet har museerne mærket et politisk pres i retning af en større åbenhed og mere fokus på brugerne af museerne. Spørgsmålet er, hvor stor en del af personalet på de danske museer, som er fortalere for “ny museologi” og om alle disse nye tiltag, krav og forventninger bliver set som en opbakning til tiltag, som allerede er igang? Det er aldrig nemt at sige, hvem der kom først: hønen eller ægget?

Bookmark and Share

Foreløbige resultater fra teori til praksis

torsdag, 17. juni 2010 - 10:58 | No comments »

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus, så jeg overvejer at inddrage mit eget projekt i specialet. Projektet kan give mig svar på nogle af de spørgsmål, som ikke kan klares ved blot at observere. De endelige resultater må I vente med, da projektet kører indtil 15. august, men jeg har allerede gjort mig nogle erfaringer omkring tidsforbruget.

Videoerne
Det mest tidskonsumerende var videoerne. Det siger selvfølgelig lidt sig selv, at det er tidskrævende at lave 9 videointerview (én kunstner ønskede ikke et interview), men det var ikke så meget det enkelte interview, der krævede tid. Til hvert interview havde jeg sat en time af. Lidt tid til at snakke og drikke kaffe og så maks ti minutters optagelse. Det sidste var for at minimere tidsforbruget, når jeg skulle klippe. Alt i alt med transport tog hvert interview i gennemsnit to timer. Dog skulle jeg to gange til Fyn, da nogle af kunstnerne bor der og det er klart, at transporttiden i disse tilfælde var højere. Den reelle gennemsnitstid er derfor omkring 2,5 timer.

Det, der for alvor trak tænder ud, var redigeringen. Det skyldes dels, at jeg ikke havde prøvet det før og dels, at det ganske enkelt er tidskrævende. Hver video var først i gennem en råsortering, hvor jeg klippede det fra, som helt sikkert ikke kunne bruges. Så fik videoen lov til at hvile til næste dag, hvor jeg lavede den endelige redigering. Til sidst lavede jeg den indledende overskrift og satte fotos ind.

Nu burde jeg selvfølgelig have siddet med et stopur, men det gjorde jeg ikke, så jeg vil anslå gennemsnitstiden for hver redigering til at være omkring 4 timer. Det er muligvis lidt højt sat.

Herefter brugte jeg tid på at oprette en YouTube konto og uploade videoerne. Det tog omkring et par timer, da jeg uploadede alle videoer på en gang. Efterfølgende har jeg brugt et par timer på at oprette abonnementer, finde foretrukne og finpudse siden. De to første ting er jeg ikke helt færdig med, så alt i alt kommer det nok til at tage ca. 5-6 timer. Når det tager så lang tid at oprette abonnementer og finde foretrukne skyldes det udvælgelsen. De abonnementer og foretrukne, som optræder på siden, skal være relevante i forhold til temaet.

Facebook og blog
Jeg har valgt at bruge min egen blog til projektet og har derfor ikke brugt tid på at oprette en. Det betyder så, at jeg ikke kan sætte Facebook til automatisk at opdatere, da jeg også skriver om andet end udstillingen, men det tager ikke lang tid at lægge et link ud. Den eneste tid jeg har brugt, på at sætte bloggen op til udstillingen, er den halve time det tog mig at lægge informationer ud i højre spalte.

Det tog mig ca. 1 time at oprette Facebooksiden og finpudse den med “favoritsider” og “YouTube boks”. Når det var hurtigere for mig at oprette en Facebook side end en YouTube kanal skyldes det blandt andet, at jeg har langt større erfaring med Facebook end YouTube.

I ugen op til ferniseringen brugte jeg i gennemsnit 2 timer om dagen på at lave blogindlæg og uploade fotos til Facebook. Til gengæld er det svært at sige, hvor mange timer jeg brugte på at tage fotos. Processen var fordelt over hele dagen.

De næste 2 måneder, mens udstillingen kører, har jeg planlagt at opdatere Facebook 3 gange om ugen. Blandt andet med baggrundsmateriale om kunstnerne. Det gennemsnitlige tidsforbrug i den forbindelse kommer med i det endelige resultat.

Wiki
Oprindeligt skulle projektet blot bestå af en Facebook side og en YouTube kanal, men jeg fandt ud af, at der var behov for en side, hvor jeg kunne samle materialet. Det blev en wiki, fordi det er nemt og gratis, men kunne lige så godt have udgået fra en hjemmeside.

Foreløbig har jeg brugt omkring 3 timer på at oprette den og lægge materiale ud. Også her kommer det gennemsnitlige tidsforbrug med i det endelige resultat.

Måske er der andre som har gjort sig nogle erfaringer omkring tidsforbruget i forbindelse med sociale medier? Ellers havde Nina Simon tilbage i 2008 et blogindlæg om emnet.

Jeg har lagt planen for projektet ud som et åbent google dokument,hvis nogen har lyst til at se den.

Bookmark and Share

Fra teori til praksis

onsdag, 9. juni 2010 - 20:09 | No comments »

Jeg er i Viborg og sætte udstillingen Laboratorium op. Processen kan følges på Facebook og kunstnerne præsenteres på YouTube. Så lige nu har jeg mere travlt med praksis end teori.

Bookmark and Share

30 sekunder

mandag, 31. maj 2010 - 21:57 | No comments »

Hvordan beskriver du din afdeling på 30 sekunder

Eller det tager 30 sekunder at hænge et maleri op – hvis du skynder dig

Videoerne er en del af projektet 30 sekunder af kunstneren og filmmageren Thilo Hoffmann.

artblog har jeg lagt den mest underholdende af dem alle, men du kan også gå til MoMas hjemmeside og se alle videoer i serien

Bookmark and Share

Byens puls

onsdag, 26. maj 2010 - 19:40 | No comments »

For øjeblikket bliver der ikke skrevet meget speciale. Jeg klipper videoer. Små introer til de kunstnere, som deltager i udstillingen Laboratorium på Brænderigården i Viborg (12.juni-15. august). En udstilling jeg er kurator på sammen med Nina Kleivan og Pernelle Maegaard.

Men jeg kan alligevel ikke helt holde mig fra museumsverden og inspireret af Martins Museumsblog er jeg begyndt at planlægge et par museumsstop, når nu jeg alligevel skal til Jylland.

En af de udstillinger jeg er meget fristet til at lægge ind i programmet er Byens Puls på Kulturhistorisk Museum Randers.

Bookmark and Share

Danske museer på Facebook – analyse 4

tirsdag, 18. maj 2010 - 12:03 | No comments »

Formidling

Formidling % Antal museer
100 % 0
75-99 % 3
50-74 % 5
25-49 % 7
1-24 % 6
0 19

Fig.9: Museers brug af Facebook til formidling

Når vi ser bort fra, at 19 museer slet ikke bruger Facebook til formidling, så har de fleste museer som bruger Facebook til dette 25-49% opslag af denne art. Kun 20 % bruger mellem 50-100 % af deres tilstedeværelse på Facebook til formidling.Kunstmuseerne er i undertal idet kun et kunstmuseum befinder sig i denne kategori. Nemlig Bornholms Kunstmuseum. Det er dog ikke museum, som er særligt aktivt på Facebook.

De øvrige museer er alle kulturhistoriske.

3 museer bruger i høj grad deres blogs på Facebook. Disse er Nationalmuseet, Moesgård Museum og Handels – og Søfartsmuseet. De integrerer hermed et andet socialt medie på Facebook og opnår på denne måde både at gøre opmærksom på dette medies eksistens samt at formidle museets forskning. Nationalmuseet og Moesgård Museum har begge flere blogs, mens Handels- og Søfartsmuseet har en, hvor museet samlet formidler museets forskning samt giver et indblik ”bag scenen” på museet. Alle Handels- og Søfartsmuseets blogindlæg slås op på Facebook og udgør, med en enkelt undtagelse, opslagene. På Nationalmuseet og Moesgård museums Facebook sider er det ikke på samme måde alle blogindlæg, som bliver slået op.

Museum Sønderjylland har ingen blog, men bruger noterne og fotoalbummet på Facebook til at formidle om deres udgravninger. Dette er en fin løsning for et lille museum med begrænsede resourcer.

Vikingeskibsmuseet integrerer den formidling, der er på museets hjemmeside. Desuden bruger museet video i formidlingen på Facebook samt henviser til andre medier som DR og fagmagasiner. Dog kun hvis disse mediers indslag omhandler formidling fra Vikingeskibsmuseet. Det samme gælder for Nationalmuseet.

Skanderborg Museum linker også til eksterne sites, dog i et langt større omfang end Vikingeskibsmuseet, idet museet også linker til sites som generelt omhandler museets kerneområder. Signalet er tydeligvis, at museet er interesseret i at underbygge og udvide brugernes viden om områderne. Desuden viser museet på denne måde, at det ser sig selv som en del et netværk på internettet. Dette er et skred i den generelle museumsopfattelse, hvor museer generelt giver indtryk af oftest at se sig selv, som unikke størrelser, der højest linker til andre museer. Internettets struktur påvirker på denne måde museets selvopfattelse.
Museet bruger desuden fotoalbummet til at formidle museets fund.

Glud Museum har i analyseperioden ligesom Bornholms Kunstmuseum ikke været særligt aktive. Dette skyldes dog, at museet er et frilandsmuseum og derfor ikke har udadvendte aktiviteter i vinterperioden.

Bookmark and Share

Et kig på de museumsansattes forhold til sociale medier

mandag, 3. maj 2010 - 12:36 | No comments »

Når talen kommer på museer og sociale medier er fokus i langt de fleste tilfælde på brugerne, men lige så vigtigt er det at fokusere på museets ansatte. Hvad er deres erfaring med sociale medier? Hvad er deres holdning til brugen af sociale medier? Hvilke bekymringer har de ansatte i forhold til brug af sociale medier?

I 2008 lavede Gemeentemuseum i Haag, Holland en undersøgelse blandt deres personale for at afdække disse spørgsmål . Konklusionen på undersøgelsen var, at personalegruppen kunne inddeles i fem typer:
•    ”The Lecturer”
•    ”The Educator”
•    ”The Presenter”
•    ”The Interactor”
•    ”The Connector”

”The Lecturer” er karakteriseret ved at være fokuseret på indholdet og en stor trang til at give dette videre. Som ekspert inden for sit felt formidler denne gerne sin viden videre til et publikum, men som en en-vejskommunikation. Brugerinvolvering, hvor brugerne skaber indhold, ser denne som amatøragtigt. ”The Lecturer”s kendskab til og brug af nye medier, herunder især internettet, er på et grundlæggende niveau. Internettet bliver brugt til at sende e-mails og søge information. Udover dette ser ”The Lecturer” ingen grund til yderligere engagement. De foretrukne informationskilder er bøger, tidsskrifter og radioen. Computeren er mere en udvidet ”skrivemaskine” end et middel til kommunikation, information og udveksling af viden.

”The Educator”s fokus er at undervise folk på traditionel vis. Målet er at formidle viden videre til publikum på en måde, så det er forståeligt og modtageren opnår den ønskede viden. Det er vigtigt at nå så mange som muligt. Så selvom der en vis skepsis i denne gruppe overfor internettet og sociale medier er der også en vis åbenhed og villighed til at sætte sig ind i de muligheder disse giver. Feedback fra modtageren skal dog alene sikre, at vedkommende har forstået denne viden. ”The Educator” ser ligesom ”The Lecturer” brugerinvolvering, når det gælder at skabe indhold, som amatøragtigt og uvedkommende for museet. Derudover er ”The Educator” opmærksom på de problemer, der kan være i forbindelse med copyright, datasikkerhed og lignende. En del af en formidlingsstrategi kan for ”The Educator” være at give et indblik ”bag scenen” for eksempel i forbindelse med opstillingen af en udstilling. ”The Educator” er altså delvis åben overfor at løfte sløret for, hvad der foregår på museet udover det færdige resultat: udstillingen, men er samtidig også fortaler for en vis distance mellem museum og bruger.
Kendskabet til og brugen af internettet er på et mellemniveau. ”The Educator” sender e-mails og søger informationer på internettet, men surfer også rundt for sjov og køber ting på internettet. Der er dog ikke tale om selv at skabe indhold på internettet og de foretrukne medier er, som hos ”The Lecturer”, bøger, tidskrifter og radio.

”The Presenter” minder i sin indstilling til brugerinvolvering om ”The Educator”. Der er en lydhørhed for at lytte, men grundlæggende handler det om fortælle selv. Projekter, hvor brugeren selv skaber indholdet er ikke på ”The Educator”s dagsorden. Det samme gælder forholdet mellem museum og bruger. En vis distance er at foretrække, men der er åbenhed overfor at give brugeren et kig ind ”bag scenen”.
Der hvor ”The Presenter” adskiller sig fra de to andre typer er når det gælder brugen af internettet. ”The Presenter” sender også e-mails, søger information og køber ind på internettet, men derudover er typen også på skype, aktiv på netværkssider og blogger.

”The Interactor” er drevet af kommunikation. Der er en stor interesse for andre mennesker og hermed museets publikum hos denne type. Målet er at skabe et tættere forhold til museet, hvor museets genstandsfelt er en integreret del af brugernes liv. Midlet er en to-vejs kommunikation mellem museet og dets brugere, hvor brugerne får mulighed for at fortælle deres egne historier, give deres mening til kende og dele deres erfaringer med andre.
”The Interactor” minder i sin brug af internettet om ”The Educator”. Der er ikke tale om selv at skabe indhold, men internettet bliver brugt til mere end at sende e-mails og søge information. Begge typer er desuden åbne overfor de muligheder internettet giver, men ”The Interactor” er ikke på samme måde som ”The Educator” opmærksom på de problemer, der også ligger i brugen med hensyn til copyright og lignende.

”The Connector” er selv aktiv på internettet på samme vis som ”The Presenter” og kombinerer denne erfaring med en stor opmærksomhed på de muligheder internettet giver for en større interaktion mellem museum og bruger. Med erfaringen følger også en opmærksomhed på emner som copyright, datasikkerhed og informationssøgning på internettet.

Gemeentemuseets undersøgelse viste, at den største gruppe blandt museets personale var ”The Educator”, herefter fulgte ”The Presenter” som den næststørste gruppe. Der var på museets altså en stor gruppe, som var åben overfor de muligheder som internettet giver, men som samtidig ikke havde deres fokus på kommunikation og brugerinvolvering. Gruppen havde et mere traditionelt syn på forholdet mellem museum og bruger med museet som producent af indhold og brugeren som modtager. En sammenligning med det analysemateriale som danner baggrund for mit speciale viser, at dette i høj grad også kan være tilfældet for de danske museer. Når vi ser bort fra de museer som udelukkende bruger de sociale medier til marketing, er de resterende præget af, at det i de fleste tilfælde er museet som giver viden til brugerne uden opfordring til, at brugerne selv bidrager. En del museer giver også et kig ”bag scenen” enten gennem små eller store fortællinger fra hverdagen eller gennem fotos. Derimod er der noget der tyder på, at også på danske museer er gruppen af ”Interactors” og ”Connectors” lille.

Artiklen om Gemeentemuseets undersøgelse stammer fra et oplæg på konferencen Museums & The Web 2009 og kan læses på archimuse.com

Bookmark and Share

Danske museer på Facebook – analyse 3

fredag, 23. april 2010 - 10:45 | No comments »

Jeg har de seneste dage arbejdet lidt videre med tallene, som jeg løftede sløret for i mit sidste indlæg og især set på marketing og formidling.

Her kommer i første omgang, hvad jeg har observeret omkring marketing.

Marketing % Antal museer
100 % 17
75-99 % 6
50-74 % 7
25-49 % 5
1-24 % 4
0 % 1

Fig.8: Museers brug af Facebook til marketing i %

En sammenlægning af antallet af museer som bruger Facebook til marketing 50% eller derover viser, at procentdelen af museerne som ser på Facebook ud fra en traditionel marketingsstrategi er 75%.

Form Antal museer %
Side 71%
Gruppe 80%
Profil 100%

Fig.9: Procentdel af museer på over 50% marketing fordelt på sider, grupper og profiler

Der er som tallene i fig.9 viser ikke en mindre andel af marketing, når det gælder museer, som har en profil eller en gruppe. Tværtimod er det modsatte tilfældet. Dette antyder, at denne form ikke er valgt for at have en mere personlig tilknytning til museets brugere, men af andre årsager. En af disse kunne være sprogligt at have en mere personlig stil, men hverken Arkens eller Koldinghus´profil adskiller sig i sprogvalg fra størstedelen af museer med sider. Til sammenligning har Skanderborg Museums side en meget personlig stil. Kun 19% af museets opslag er marketing, mens resten er formidling og sproget er med en tydelig personlig afsender. Jeg vender tilbage til Skanderborg Museum, når jeg ser på formidling.

Det er i høj grad annoncering af særarrangementer og særudstillinger, som museerne bruger Facebook til. 23 muser ud af de 40 i analysen (59 %) har udelukkende fortalt om sådanne arrangementer og udstillinger. Det er især kunstmuseerne som ”annoncerer” på denne måde. Ud af de 23 museer er 16 kunstmuseer (70 %). Det interessante ved dette er, at det kommer til at fremstå som om museet slet ikke har en samling. At de er rene udstillingssteder. Dertil kommer, at Statens Museum for Kunst i analyseperioden udelukkende har opslag om koncerter og et enkelt filmarrangement.

I marts offentliggjorte webbureauet Dwarf en survey undersøgelse af Facebook som kommercielt eller socialt medie. Undersøgelsen viser blandt andet, at museer og gallerier ligger på en 12. plads over virksomheder og organisationer som Facebook-brugerne synes godt om (s.33). Dette hænger i høj grad sammen med, at Facebook er knyttet til vores sociale liv. På listen topper Bolig/livstil, Cafe/Restaurant, TV/Radio/Medier. Alle ting som fylder meget for mange i fritiden. Det er oplagt for museerne at vise, at de er så meget mere end et udstillingssted. Dermed ikke være sagt, at de ikke skal annoncere for særarrangementer eller særudstillinger, men det er et interessant tankeeksperiment at forestille sig, hvad der ville ske med besøgstallet, hvis museerne også gjorde opmærksom på deres faste samling.

Bookmark and Share

Danske museer på Facebook – analyse 2

mandag, 19. april 2010 - 11:56 | 3 comments »

Efter, at jeg havde lavet analysen i torsdags sendte et venligt menneske fra Kulturarvsstyrelsen mig en oversigt over statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Dette skyldes, at jeg var lidt usikker på opgørelsen der ligger på styrelsens side. Jeg er meget glad for det hurtige svar og har lagt notatet, så alle kan se det: Bilag – statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Det betyder, at jeg har rettet en smule i tallene i indlægget fra i torsdags, men den overordnede konklusion, at kunstmuseerne er stærkere repræsenteret på Facebook, ændrer det ikke ved. Det viser dog en anden problematik. Nemlig den, at med sammenlægningerne  af museer er der opstået en række “blandingsmuseer” som både er kulturhistoriske museer og kunstmuseer. I et tilfælde yderligere også naturhistorisk. Jeg var egentlig godt klar over problematikken, men valgte i første omgang for overskuelighedens skyld at benævne disse “kulturhistoriske” museer. I min endelige analyse vælger jeg højst sandsynligt at lave en tredie kategori: “blandingsmuseer”.

Men det er jo ikke nok at være på Facebook. Der skal også være aktivitet. I første omgang har jeg valgt at se på tre måleparametre: dialog, marketing og formidling.Analysen er foretaget i uge 49 2009 – uge 8 2010. Derfor vil der være museer på opgørelsen pr. april 2010, som ikke er med i analysen. Der kan også være museer, som står som aktive, men ikke er med, da de ikke var aktive i analysens tre måneder.

Dialog dækker over om museet selv starter en dialog ved for eksempel at stille deres fans et spørgsmål. Senere går jeg nærmere ind i dialogen ved også at se på om museet svarer deres fans eller kommenterer på deres fans kommentarer.

Marketing er opslag om begivenheder og udstillinger. Der findes gråzone opslag indenfor denne kategori, hvor museet samtidig prøver at formidle om det pågældende emne. I den forbindelse er det marketing, hvis formidlingen er knyttet til et opslag om en begivenhed eller udstilling.

Formidling dækker over de opslag, hvor der er mulighed for at blive klogere. Det kan være noget så simpelt som det fotoalbum Fuglsang Kunstmuseum har liggende med fotos og data om udvalgte genstande i Jais Nielsen udstillingen. Eller det kan være blogindlæg, som hos f.eks. Handels- og Søfartsmuseet.

Jeg er endnu ikke begyndt at gå nærmere ind i tallene, men det er næppe overraskende, at langt de fleste museer bruger Facebook til marketing. Ud af de 40 museer, som er med i analysen har 17 udelukkende brugt Facebook til marketing. De resterende 23 har blandet marketing med dialog og formidling. Dog stadig i langt de fleste tilfælde med en overvægt af marketing. 7 har startet en dialog med deres fans og 20 har haft en eller anden form for formidling i større eller mindre omfang. Tallene kan ses i råmaterialet under fanen De tre måleparametre.

Tallene stemmer godt overens med de foreløbige resultater som Nordisk Center for Kulturarv er kommet frem til i deres projekt Kultuarv og sociale medier. Projektet har foruden kulturhistoriske museer også arkiver med i undersøgelsen. Det er muligt at følge med i projektet via deres blog, som Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet bestyrer

Bookmark and Share